Restaureringen af billedet i Tallinn

Tallinns dødedans før restaureringen
Før restaureringen.
Hunde og mennesker i baggrunden (efter paven).
mennesker og hunde

Maleriet blev restaureret 1962-1964 i Moskva. Som det fremgår af billedet foroven var det på høje tid - især det lille stykke lærred til sidst med kongen var i meget dårlig stand.

Ved en tidligere restaurering i 1843 var de to lærreder blevet klistret fast på et større lærred. I den forbindelse var der åbenbart skåret 15 flænger i lærredet for at glatte det ud. En del af restaureringen gik altså ud på at lappe disse 15 flænger og 358(!) andre større og mindre huller.

Dødedansen restaurereres.
Dødedansen i Tallinn under restaureringen

Derefter blev århundreders skidt, fernis og overmaling fjernet. Oprindelig havde man taget de mørke og dystre farver som et bevis på Bernt Notkes forvredne sjæleliv, men efterhånden som den mørke lak blev fjernet, blev farverne friskere, og i baggrunden begyndte der at dukke planter, mennesker, hunde og græssende hjorte op.

Er maleriet er et selvstændigt værk eller en kopi af maleriet i Lübeck? Ved hjælp af røntgen kunne man se de oprindelige skitser under malingen, og de afveg ofte fra det færdige billede. For eksempel har bogstaverne under prædikanten været tegnet meget højere oppe. Ændringer i forhold til udkastet tyder på, at maleriet er et selvstændigt værk.

Dødedansen i Tallinn efter restaureringen.
Dødedansen i Tallinn efter restaureringen

Som en yderligere bonus fik man rettet en gammel læsefejl: Anden linie havde været læst som »Seet hyr dat spectel« (= "se her skuespillet"). Det viste sig, at ordet ikke var "spectel", men "spegel". Dødedansen er altså ikke et skuespil, men derimod et spejl.

Restaureringen modbeviste også endeligt den tåbelige påstand om, at maleriet i Tallinn var en rest af det oprindelige maleri fra 1463 i Lübeck, der var skåret ud i 1588.

Kilder

Yderligere information:


Op til Tallins dødedans

Alternative staveformer: tailinn tallin talinn reval revaler