Dødedans i Tallinn

Dødedansen i Tallinn, del 1Dødedansen i Tallinn, del 2Dødedansen i Tallinn, del 3
Dødedansen i Tallinn, juni 2010
Dødedansen i Tallinn

Det er umuligt at tale om Døden fra Lübeck uden at komme ind på Dødedansfragmentet i Nikolai-kirken i Tallinn (hovedstaden i Estland). Dette maleri formodes at være af samme kunstner, som stod for maleriet i Lübeck - nemlig Bernt Notke. Det har sågar været påstået, at fragmentet i Tallinn er en rest af Lübecks maleri fra 1463.

Maleriet har formodentlig haft samme længde som i Lübeck - dvs. 30 meter, men det meste er gået til grunde efter århundreders opbevaring i fugtige rum. Fragmentet består af 2 stykker - et stort på 6,40m og et lille (med kongen) på 1,15m. I 1843 blev de to stykker samlet og indrammet, 1962-1964 blev maleriet grundigt restaureret i Moskva, og siden midten af firserne har det været offentligt tilgængeligt.

Tallinn-fragmentet viser, hvordan maleriet i Lübeck kan have set ud og giver os noget af den manglende tekst. For 300 år siden og 1100 kilometer væk var Jacob von Melle i stand til at læse 4 linier i starten af teksten i Lübeck, og når man læser teksten i Tallinn, er det næsten, som var det gamle maleri genopstået:

Lübeck, år 1701Tallinn i dag

To dessem Dansse rope ik alghemene
Pawest, Keiser unde alle Creaturen
Arme, Rike, grote unde klene
Tredet vort, wente nu en helpet nen truren.

To dussem dantse rope ik al gemene
Pawes keiser unde alle creaturen
Arm ryke groet unde kleine
Tredet vort went iu en helpet nen truren

Kejserinden, Lübeck
Kejserinden, Lübeck 1701
Kejserinden, Tallinn
Kejserinden, Tallinn i dag

Baggrunden bag de dansende er helt forskellig fra den i Lübeck, men rækkefølgen af mennesker er den samme, og ligheden mellem de 2 malerier er slående. Se for eksempel kejserinden fra Lübeck til venstre og Tallinn til højre. Og husk at billedet fra Lübeck er et sort/hvidt foto af en kopi fra 1701, medens billedet fra Tallinn viser, hvordan det oprindelig har set ud.

Lübeck og Tallinn deler en unik opbygningen af versene: Alle vers består af 8 linier, hver "deltager" beklager sig i sit vers over at skulle deltage i dansen. Døden svarer herefter tilbage i 7 linier, og henvender sig i den sidste linie til den næste i rækken (denne struktur bruges kun af én anden dødedans, nemlig den spanske Danza General de la Muerte).

Sprogforskere er kommet frem til at de to tekster ikke er ens, men at det formodentlig drejer sig om to oversættelser fra den samme nederlandske original. Hvorom alting er, passer det så fint, at teksten i Tallinn-fragmentet giver os en stor del af den tekst, der mangler i Lübeck.

Maleriets Historie

Maleriet nævnes første gang af den nye kirkeforstander Jost Dunte / Jobst Dunten, der i 1603 fortæller, at han har betalt et beløb til billedskæreren Thomas for arbejde på dødedansen — formentlig arbejde på rammen — som hans forgænger i embedet skyldte: »so unbezahlt geblieben bei seligen Engell thor borchs Zeiten«. I 1622 blev maleriet renoveret: »den Totendantz durch den Mahler renouiren vnd Sauberen lassen«.

Maleriet sidst i det 19. århundrede
Tallinn, dødedans

Alt dette fortæller os ikke meget om selve maleriet, men i 1651-1657 blev det igen renoveret, og denne gang får vi at vide, at maleriet befandt sig i Antonius-kapellet, ligesom det gør den dag i dag: »in der grossen Antonij Capellen den alten tottentanz renouiren vnd verbessern lassen«.

Antonius-kapellet er pænt stort, ca. 10 × 15 meter. Det erstattede et meget smallere Matthæus-kapel på samme sted, der kun målte 10 × 5 meter. Det første lærred — det vil sige til og med kardinalen — har ikke kunnet hænge på en af de korte sider i Matthæus-kapellet, og hvis vi formoder, at maleriet fra starten af har haft 24 dansepar som i Lübeck, har dette kapel simpelthen ikke haft plads til det monumentale maleri. Så enten har maleriet fra starten af hængt et andet sted, eller også er maleriet fremstillet, efter at Antonius-kapellet blev bygget i 1486-1493.

Maleriet blev restaureret igen flere gange — på bagsiden viste indskrifter, at begge lærreder var blevet restaurerede i 1879. Den 9. marts 1944 blev kirken ødelagt ved Sovjets bombardement af Tallinn under 2. verdenskrig, men Antonius-kapellet slap uskadt. Samme år blev maleriet flyttet til det statslige kunstmuseum i Estland. Derfra blev det senere sendt videre til restaurering i Moskva, før det vendte tilbage til Antonius-kapellet.

Det vides ikke, hvorfor og hvornår maleriet blev forkortet. Manglen på hårde data har næret en tåbelig teori om, at fragmentet i Tallinn skulle være en rest fra Lübeck.

Eksternt link

I denne sektion:

Yderligere information: