Børnehjemsinspektørerne

Götz: Inspektører
Götz, Børnehjem

Til sidst i børnehjemshallen hang fire portrætter af inspektørerne. De fire billeder følger alle den samme model: De navngivne inspektører sidder omkring bordet — med et eller to vajsenhusbørn stående foran bordet som staffage.

Götz: Inspektører
Götz, Børnehjem

Døden optræder i baggrunden for at holde temaet, men der er ikke meget dans over billederne, og teksten er ganske selvrosende.

Götz: Inspektører
Götz, Børnehjem

Kruspe har ikke tegnet nogen af disse fire scener. Schröer bytter om på to af billederne og deres tekster, mens han mangler teksten til en fjerde af scenerne.

Eftersom Schröer's tekst er rodet og mangelfuld, bringer jeg Götz' tekst her i stedet, i Götz' (og Pohle's) rækkefølge:

    Der Todt zur Waisenhaus-Inspektion.
Auch ihr sorgt für dies Haus wie männiglich bekannt,
    Ja, eure Wachsamkeit, Fleiss, Liebe und Verstand
Rühmt jeder Menschenfreund; doch diess kann nicht verhindern,
    Dass ich der letzte Feind, auch euch als Adams Kindern,
Nicht sollte nahe sein! Vernehmt den festen Schluss,
    Den bey der Konferenz ich euch vermelden muss:
Ihr müsset insgesammt mit mir von hinnen gehen;
    Doch euer Nachruhm wird auf lange Zeit bestehen!

    Døden til børnehjemsinspektionen.
I sørger også for dette hus, som alle ved.
Ja, jeres årvågenhed, flid, kærlighed og forstand
roses af enhver menneskeven. Men dette kan ikke forhindre,
at jeg - den sidste fjende - selv for jer - som Adams børn,
- ikke skulle være tæt på! Hør den faste konklusion,
som jeg må annoncere her på mødet:
I må allesammen gå herfra med mig;
Men jeres berømmelse vil bestå i lang tid!

 

    Die Inspektion.
Das Sterben gehet sonst den Menschen bitter ein;
    Doch wollen wir dabey nicht widerspenstig seyn.
Des Himmels Schluss muss mehr als unser Votum gelten,
    Wer kann den mächtigen Befehl des Höchsten schelten?
Wir kommen durch den Tod zu jener Herrlichkeit,
    Die dem, der Glauben hat, in Salem ist bereit.
Man schreibe dieses nur auf uns're Todten-Bahren:
Wer wohl gelebet hat, der kann nicht übel fahren.

    Inspektionen:
Det er ellers bittert for mennesker at dø;
men vi vil ikke være stædige omkring dette.
Himlens befaling må tælle mere end vores stemme,
Hvem kan kritisere den Højestes mægtige befaling?
Vi kommer gennem Døden til denne herlighed,
der er beredt i Salem. for den, der har tro.
Skriv blot dette på vores lig-båre:
Den, der har levet godt, kan der ikke ske ondt.

    Der Todt zur Waisenhaus-Inspection.
Darf meine Herrn! ich mich zu Ihnen wagen,
    Darf ich vielleicht auch was zu den Entschlüssen sagen,
Die in der Konferenz zu der Sie sich bemüh'n.
    Aufs Waisen Wohl so rühmlich sich bezieh'n?
Vergessen Sie doch nicht, den einmal festen Schluss:
    Dass die Inspection mir einst auch folgen muss!

    Døden til børnehjemsinspektionen.
Må, mine herrer! jeg vove at tale til jer,
Kan jeg måske også sige noget om beslutningerne?
Dem I arbejder med i dette møde,
der angår de forældreløses velfærd på en så prisværdig måde?
Glem ikke den endelige konklusion:
At inspektionen også skal følge mig en dag!

 

        Die Inspection.
Diess Wort darf nicht erst jezt, der wahre Christ erfassen,
    Wir wissen es schon längst, dass wir ei[n]mal erblassen.
Dahero werden wir bei unseren Entschlüssen
    Auch diesen festen Schluss stets zu bedencken wissen.
Er komme, wenn er will, denn nicht für diese Zeit
    Schuf uns der ew'ge Gott; nein! für die Ewigkeit!

    Inspektionen:
Den sande kristne forstår ikke dette ord til at begynde med,
Vi har længe vidst, at vi vil blegne engang.
Det er derfor, vi ved vores beslutninger
altid husker at have denne faste konklusion i tankerne.
Han kommer, når han vil, for det er ikke for denne tidsalder,
at den evige Gud skabte os; nej! for evigheden!

    Der Todt zur Inspection des Waisenhauses.
Ihr Herren nehmt die Schrift von meiner dürren Hand,
    Ich bin kein Menschenkind, doch hier nicht unbekannt;
Ich suche keinen Rock, verlang' auch nichts zu essen,
    Der Todt und seine Schaar muss Kost und Kleid vergessen.
Ihr habt mich recipirt, so oft man mich gemalt.
    Ich hab' euch nie gedankt, viel wen'ger was bezahlt.
Lest meine Denkschrift jezt: Ihr müsset einmal sterben,
    Sorgt für dies Waisenhaus, ihr sollt den Himmel erben!

    Døden til børnehjemsinspektionen.
I herrer, tag skriften fra min visne hånd,
Jeg er ikke et menneskebarn, dog er jeg ikke ukendt her;
Jeg mangler ikke en frakke, forlanger heller ikke noget at spise,
Døden og hans flok må glemme mad og tøj.
I har moptaget mig lige så ofte, som jeg er blevet malet.
Jeg har aldrig takket jer, langt mindre betalt noget.
Læs mit memorandum nu: I skal dø engang,
Pas på dette børnehjem, I skal arve Himlen!

 

    Die Inspection.
Uns hat dein bleiches Bild und jene letzte Nacht
    Noch nie in Furcht gesetzt, auch niemals Angst gemacht.
Der Schluss ist uns bekannt: wir müssen einmal scheiden
    Und hierzu wollen wir uns stündtlich wohl bereiten.
Wir sehen deinen Tanz oft mit Bewegung an
    Und thun bei unserm Amt, was man nur immer kann,
Ein Jeder der von uns hier redlich Haus gehalten
    Wird als ein treuer Knecht was grössres einst verwalten.

    Inspektionen:
Dit blege billede og den allersidste nat
har aldrig givet os frygt eller gjort os bange.
Vi kender konklusionen: vi skal herfra engang,
og det vil vi forberede os på hver time.
Vi ser ofte din dans med bevægelse
og gør hvad vi kan i vores embede.
Enhver af os, der har holdt et ærligt hus,
vil som trofast tjener en dag forvalte noget større.

    Der Todt zur Waisenhaus-Inspektion.
Schon lange folgtet ihr dem kalten Todte nach;
    Zu heilen wo ich schlug, zu stützen, wo ich brach.
Kaum schlich mein Zug dahin, mit Bahre, Kreuz u. Träger
    Da traten tröstend ein die treuen Waisenpfleger.
Manch abgehärmtes Kind das ich mir schon erkohr,
    Ward wieder aufgenährt und blühte frisch empor.
Ich hab' euch gute Frist und schönen Raum gegeben:
    Nun gilt's, ihr starken Herrn. Jezt fordr' ich euer Leben!

    Døden til børnehjemsinspektionen.
I har længe fulgt efter de kolde døde
for at helbrede, hvor jeg slog, for at støtte, hvor jeg brød.
Mit optog havde næppe sneget sig frem, med båre, kors og bærere
før de trofaste børnehjemsplejere kom trøstende ind.
Mangt et slidt barn, som jeg allerede havde udvalgt,
blev næret igen og blomstrede frisk.
Jeg har givet jer lang frist og god plads:
Nu er det tid, I stærke herrer. Nu kræver jeg jeres liv!

 

    Die Inspektion:
Wer treu das Werk geführt, das Gott ihm anvertraut,
    Dem nie vor deinem Frost, u. nie vor Sterben graut,
Vielleicht tritt unserm Bild einst Mancher noch entgegen,
    Und spricht die Namen aus, mit Liebe, Dank u. Segen;
Vielleicht, man führt die Braut, bekränzt, vom Traualtar,
    Und zeigt im Waisensaal, durch wen sie glücklich war.
Drum wird der Vater dort ein Räumchen für uns haben,
    Und Andre sich erseh'n, zu reichen gute Gaben!

    Inspektionen:
Den, der trofast udfører det arbejde, som Gud betror ham,
han gruer aldrig for din frost eller for at dø,
Måske vil nogle mennesker en dag støde på vores billede,
og udtale navnene med kærlighed, tak og velsignelse;
Måske bliver bruden, kranset, ført fra alteret
og viser ham på børnehjemmet, hvem der gjorde hende glad.
Derfor vil Faderen have lidt plads til os dér,
og andre vil se til at give gode gaver!