Den gamle kvinde

Götz: Gammel kvinde

Kruspe: Gammel kvinde

Den gamle dame er Maria Römpler.

Dette er det eneste maleri, der er blevet fotograferet, og ifølge Schröer stemmer Kruspes tegning overens med fotografiet. Den gamle dame er i sit nattøj foran himmelsengen og hendes hund. Døden vinker til hende, og hun har rejst sig fra stolen, men undervejs til dansen er hun nødt til at støtte sin gamle krop til natbordet.

I dette tilfælde er Götz' akvarel identisk; den eneste forskel er, at på Kruspes tegning har Døden langt hår / hovedtørklæde, hvilket kunne indikere, at denne Død er kvindelig.

På bagsiden af fotoet er denne note: "Fru Maria Magdalena Römpler født Rostin forærede det evangeliske børnehjem et betydeligt legat af penge, hvede, korn, byg og havre i året (tallet er blevet ulæseligt), og hendes minde fejres taknemmeligt hvert år i børnehjemssalen af børnene med sang, bøn og tale, såvel som et lille festmåltid".

Fotoet må have være taget en sådan dag, eftersom det viser, hvordan rammen på maleriet var dækket med en blomsterkrans.

Der Tod zur alten Frau:
Komm, altes Mütterlein, mit auf die Todtenfahrt,
Ich habe meinen Ruf an dich bis jetzt gespart,
Du darfst nun länger nicht auf meine Ankunft harren,
Dein altes, kaltes Blut soll augenblicks erstarren.

Die alte Frau:
Gottlob und Dank, dass auch der grauen Jahre Zahl
Nun zu dem Ende läuft. Da aus dem Jammerthal
Mich dieser Bote ruft. Ich kann mich freudig fassen
Und da ich längst bereit, mit Lust die Welt verlassen.

Uanset om årstallet på billedet er blevet ulæseligt, ved vi fra Pohle, at året var 1761, og at legatet bestod af — hvert år — 66 Reichsthaler, 6 Groschen og 9 Pfennig, 37 ¹/₂ mål hvede, 255 ¹²⁷/₁₂₈ mål korn (dvs.: rug), 263 ¹²⁷/₁₂₈ mål byg og 227 ⁶³/₆₄ mål havre.

Tallene er temmelig underlige. Én Reichsthaler blev delt i 24 Groschen, som igen var 12 Pfenning. Et "mål" (tysk: Metze) varierede voldsomt fra sted til sted, fra 3.435 liter i Preussen til 37,06 liter i Bayern. I nogle områder var der én "Metze" til havre og anden til alle andre kornsorter.

Én "Metze" var 128 Schrott, hvilket delvist forklarer de underlige tal såsom 255 ¹²⁷/₁₂₈, men man undrer sig over, hvorfor fru Römpler ikke bare kunne have brugt de 6 Groschen og 9 Pfennig til at betale for en ekstra "Schrott", så der blev 256 hele "Metze".

I stedet for Dødens replik har Götz en taksigelse underskrevet "Vajsenhuset".

Du bist es werth
dass man Dich jezt verehret,
Du hast an uns gedacht, hast uns're Noth gewehret!
Das Waisenhaus.

Dette er ret underligt. Götz har naturligvis ikke trukket dette vers ud af ærmet, så hvor kommer det fra? Hvilket vers var på maleriet? Dødens ord eller børnehjemmets ord?

Götz giver ret ulogisk det næste vers overskriften »Der Todt zur alten Weibe«, selvom ordene tydeligvis udtales af kvinden.