Adam og Eva

Götz: Adam og Eva
Götz, Adam og Eva
Kruspe: Adam og Eva
Kruspe, Adam og Eva

De første mennesker fordrives fra Paradis, mens Døden ånder dem i nakken. Götz' akvarel (foroven) viser en af de keruber, der har ansvaret for at bevogte Livets Træ fra nu af.

Normalt finder vi denne scene i starten af dansen, hvilket er mest logisk, eftersom det er Arvesynden, der er skyld i alle de følgende dødsfald. Her finder vi Adam og Eva i La Chaise-Dieu, Bern, Mors de la Pomme, Les loups ravissans, La vie de l'Homme, Markus Reinhart's tidebog og, selvfølgelig, i Holbein's dødedans. I Basel var Paradiset ganske vist placeret til allersidst, men her var scenen er meget senere tilføjelse, måske så sent som 1616.

Ifølge vores ældste kilde, Arnold fra 1802,(1) var det samme tilfældet i Erfurt. Arnold placerede Uddrivelsen på sin liste som Nr. 2, og det samme gjorde Götz og Pohle later. Da Kruspe udgav sine tegninger i 1872 (billedet til højre), var det i en helt anden orden, men han havde stadig placeret Uddrivelsen som Nr. 2.

På nærværende hjemmeside følger vi den rækkefølge, der blev benyttet af Schröer, der formentlig brugte en lille bog af Schellenberg, og de placerer Uddrivelsen meget sent i dansen.

    Der Tod kein Tanz!
Des Todes Tyrannei beherrscht die ganze Welt,
Nachdem der schlaue Feind das erste Paar gefällt.
Es ist der alte Bund:(2) von einem Tag zum andern
Sieht man die grosse Schaar durch's Thal des Todes wandern.
Das Sterben aber geht, wie kann es anders sein!
Den Meisten zentnerschwer und mehr als sauer ein.
Was kann Entsetzlichers und Grässlichers auf Erden
Wohl als der Sünden Sold, der Tod, gefunden werden!
Kommt, die ihr noch nicht wisst, was dieser Würger kann,
Und schaut der Sünde Tod doch etwas ernstlich an,
Betrachtet mit Bedacht die ängstlichen Geberden !
Schaut! wie das Antlitz bleich, die Augen dunkel werden!
Seht doch der Lippen Göscht, hört, wie die Kehle schluckt!
Schaut, wie der Sterbende mit Händ und Füssen zuckt!
Wie in der lichten Noth die welken Glieder zittern!
Eh' dieser Wütherich das Herze kann zersplittern,
Eh' der Tyrann noch den völl'gen Sieg erhält!
Sagt! wie euch dieser Tanz, ihr Sterblichen, gefällt!
Was steht ihr starr und stumm, was ringet ihr die Hände!
Ein unbekehrter Mensch nimmt nur ein traurig Ende.

Overskriften »Der Tod kein Tanz« peger endnu gang på Lübeck's "nye" tekst. Denne gang dog ikke på maleriet, men på de bøger, som Nathanael Schlott selv udgav kort efter. Her lod Schlott dødedansen slutte med tesen »Der Tod ist kein Tantz« og modtesen »Der Tod ist ein Tantz«. (læs evt. Höyers danske oversættelse: Forestilling, At Døden er ingen Dantz).

Her i Erfurt udgøres modtesen af Den sejrende Kristus.

Fodnoter: (1) (2)

Ignaz Ferdinand Arnold: "Erfurt mit seinen Merkwürdigkeiten und Alterthümern in historischer, statistischer, merkantilischer […]", Gotha, 1802 side 164-167.

Siraks Bog 14,17: Alle mennesker slides op som klæder, for den ældgamle lov siger: »Du skal dø!«

Der er også en hentydning til denne "alter Bund" i Lübeck's nye tekst, hvor Døden siger til kejseren: »Mein alter Bund gilt mehr, als Apfel, Schwerdt und Bullen«.