Børnehjemsforstanderen

Götz: Forstander

Kruspe: Forstander

Børnehjemsforstanderen er en usædvanlig gæst i dødedansene, selvom der findes en af Brødrene Meyer. Her i Erfurt er forstanderen dog selvskreven, eftersom de 56 malerier hang i salen på et børnehjem. Forstanderen var da også et af de allerældste malerier fra 1736.

Forstanderen har besøg af en mor med sine to børn, men han løfter sine hænder i en afvisende gestus. Især på Kruspe's tegning (til højre) kan man se, hvordan den lille familie belaver sig på at måtte gå igen.

Døden dukker op med et forseglet dokument og beordrer forstanderen til at betale sin regning. Forstanderen accepterer "regningen", men kræver blot at få en kvittering skrevet i Livets Bog.

Dialogen forklarer ikke, hvorfor forstanderen er så hårdhjertet, og scenen er forbløffende negativ, når man tænker på de fire selvrosende portrætter af inspektørerne. Pohle, der selv var en senere efterfølger i embedet, har overhovedet ingen kommentarer.

Der Tod zum Waisenhaus-Vorsteher:
Mein Freund, du musst nun fort, und tanzen mit in's Grab!
Verlass das Waisenhaus und leg die Rechnung ab,
Wie du gepfleget hast der Armen auf der Erden,
Wird deiner wiederum fortan gepfleget werden.

Døden til Børnehjemsforstanderen:
Min ven, du skal bort nu og danse med ind i graven!
Forlad børnehjemmet og aflæg regnskabet.
Ligesom du har taget dig af de fattige på jorden,
vil du til gengæld blive passet fra nu af.

Der Waisenhaus-Vorsteher:
Nimm hier die Rechnung hin, soll's ja nicht anders sein,
So schreib' in's Lebensbuch mir nur die Quittung ein.
Ich bleibe keinen Rest, als den, am letzten Ende
Ein Jeder gläubig legt in Gottes Vaterhände.

Børnehjemsforstanderen:
Tag regningen her. Hvis det ikke være anderledes,
så skriv bare kvitteringen for mig i Livets Bog.
Jeg har ikke noget tilbage, andet end det som, til sidst
enhver troende lægger i Guds faderlige hænder.