Kannikken

Götz: Kannik

Kruspe: Kannik

Kannik er en ældre betegnelse for domherre — en præst ved en domkirke. Domherrer levede et regelbundet liv, "vita canonica" og kaldtes derfor kannikker.

De to billeder er meget forskellige. På Kruspe's tegning (til højre) ankommer den tørre Død i en pragtfuld, broderet frakke med en kvast for enden af den lange hætte. Han spiller for kannikken på en guitar eller lut.

På akvarellen foroven er Døden et skelet i to lagner. Det er svært at se, hvad han bærer på, men den del, der stikker ud over skulderen, har hverken strenge eller stemmeskruer, og ligner mest enden af en biskops hyrdestav.

Måske kommer Døden lige fra biskoppen? Det kunne forklare kannikkens ord: "Biskoppen dør, såvel som kannikken".

Der Tod zum Domherrn:
Du hast bisher das Kanonikat geliebt
Und in Canonibus dich wacker eingeübt,
Die Horä sind nun aus, die Todesstunde schläget,
Da man dich aus dem Chor zum dunkeln Grabe träget.

Døden til Kannikken:
Du har indtil nu elsket det kanoniske,
og du øvede dig modigt i Canonibus,(1)
Nu er Horae(2) forbi, dødens time slår,
hvor man bærer dig fra koret til den mørke grav.

Der Domherr:
Mir ist vorher bekannt der allgemeine Schluss:
Der Bischof stirbt sowohl, als der Kanonikus,
Kann ich nun gleich nicht mehr im Chor die Horas singen,
So wünsch' ich doch im Chor des Himmels einzudringen.

Kannikken:
Jeg kender allerede den generelle konklusion:
Biskoppen dør, ligesom kannikken,
Når jeg ikke længere kan synge Horae(2) i koret,
så jeg vil gerne være med i Himlens kor.

Fodnoter: (1) (2)

Canonibus . . .: dativ og ablativ flertal af "Canon".

Det kan hentyde til forsamlingen af kannikker, eller den "regel" som kannikkerne levede efter ("vita canonica").

Horae . . .: tidebønner. Bønner der bedes på døgnets syv liturgiske tider. Se evt. sektionen om tidebøger.