Den Unge Mand

Götz: Ung mand

Kruspe: Ung mand

Billedet er som de fleste andre malet af Samuel Beck, og det viser tydeligt formularen: Et nydeligt portrætbillede, hvortil der er tilføjet en dødning.

Der Tod zum Junggesellen:
Fort, Jüngling, folge mir zur allgemeinen Ruh',
O sträub' dich nicht so sehr, schliess nur die Augen zu,
Lass alle bange Furcht der Einsamkeit verschwinden,
Dort sollst du eine Schaar von deinesgleichen finden.

Døden til den Unge Mand:
Væk, unge mand, følg mig til den almindelige fred.
Åh, gør ikke så meget modstand, luk bare øjnene.
Lad al ængstelig frygt for ensomhed forsvinde.
Dér vil du finde en skare af din egen slags.

Der Jüngling:
So soll ich auch schon fort! wer hätte das gedacht?
Ich, der so manches Schloss, doch in die Luft gemacht,
Nun wird mein Hoffnungsbau frühzeitig eingerissen:
Ich wollte bald die Braut und muss die Erde küssen.

Den Unge Mand:
Så skal jeg også gå nu! hvem havde troet det?
Jeg, der har bygget så mange slotte i luften.
Nu bliver mit håb revet ned før tiden:
Jeg ville have bruden snart, og må kysse jorden.

Store dele af teksten er lånt fra Lübeck's "nye" tekst. Dødens to sidste linjer var oprindeligt henvendt til abbeden i Lübeck: »Inzwischen laß die Furcht der Einsamkeit verschwinden / Dort wirst du ein Convent von tausend Brüdern finden«.

Den unge mands tale er den samme som den unge mand i Lübeck. Schröer (citeret foroven) skriver: »und muss die Erde küssen«, mens Götz' og Pohle's tekster er tættere på originalen i Lübeck: »und muß die Mutter küssen«.

Götz har en ekstra variant/stavefejl: »doch in die Luft gemacht« bliver til »hoch in die Luft gemacht«.