Den Unge Kvinde

Götz: Den unge kvinde

Kruspe: Ung kvinde

Schröer fortolker billedet sådan: Den unge kvinde, der skal stå brud, sidder ved toiletbordet med paryk og pudret kåbe og overvejer, om hun skal sætte en skønhedsplet på sin nydelige hage, mens tjenestepigen er beskæftiget med hendes frisure. Da hun ser i spejlet, viser Døden hende en ligskjorte i stedet for en bryllupskjole.

Kruspe's tegning (til højre) viser, at hun har en lille æske i hånden, der ganske rigtigt kunne indeholde falske skønhedspletter. Götz' akvarel (foroven) udelader spejlet på hendes bord, hvilket er ulogisk. Så kan hun jo ikke se noget.

Der Tod zur Jungfrau:
Du siehst recht reizend aus, drum ehe man dich traut,
So hol' ich unverliebt dich jetzt zu meiner Braut.
Ich habe einen Korb noch nie davon getragen,
Du kannst und wirst mir nicht den letzten Tanz versagen.

Døden til Jomfruen:
Du ser ret dejlig ud, så før nogen ægter dig,
vil jeg nu - uforelsket - tage dig til min brud.
Jeg har aldrig før båret en kurv væk.(1)
Du kan og vil ikke nægte mig den sidste dans.

Die Jungfrau:
Ich lasse meinen Putz, weil ich's nicht ändern kann,
Und nehm' das Todtenkleid zur letzten Zierde an.
Ihr Schwestern reicht die Hand dem Bräutigam im Leben,
Die ich dem Tode muss, doch nur gezwungen, geben.

Jomfruen:
Jeg forlader mine smykker, fordi jeg ikke kan ændre det,
og tager begravelses-tøjet på som den sdste udsmykning.
I søstre, ræk jeres hånd til brudgommen i livet,
som jeg, dog kun tvungen, må give til Døden.

Dødens sidste linje er fra Døden til jomfruen i Lübeck: »Und warum wolt ihr mir den letzten Tanz versagen?«

Det samme er jomfruens to sidste linjer: »Ihr Schwestern wählet euch bey Zeiten einen Mann / So reichet ihr die Faust dem Bräutigam im Leben / Die ich dem Tode muß, doch halb gezwungen geben«.

Fodnoter: (1)

Døden har aldrig fået en kurv / er aldrig blevet afvist.