Apotekeren

Götz: Apoteker

Kruspe: Apoteker

Apotekeren i Löwen-Apotheke har betalt for dette maleri af sin forgænger.

Kruspe's tegning (til højre) har langt flere detaljer: Døden bærer et forklæde, som om han var ansat som hjælper til at fremstille medicin.

Apotekeren kigger på en genstand i sin hånd, der kunne være en recept — som teksten siger: "Kan du vise mig en recept, der kan fordrive mig?"

Hylderne er fyldt med krukker og dåser, som teksten siger: "Apoteket er af dåser temmelig fyldt". Oppe fra loftet hænger en skildpadde, måske som en form for naturmedicin.

Götz' akvarel (foroven) viser tydeligt, at genstanden i apotekerens hånd er en lille flaske. Apotekerens ansigt og paryk er anderledes, Døden har ikke noget forklæde, og væggene er nøgne uden de mange krukker og dåser. I stedet for en skildpadde hænger en fisk (en stør?) og et horn.

Vi får aldrig at vide, om der hang en stør eller en skildpadde på det oprindelige maleri, men det pudsige er, at ifølge Pohle hang der fra loftet i børnehjemssalen med de 56 malerier fem tørrede fisk, heriblandt en stør, tre hval-skulderblade og en skildpadde.

Der Tod zum Apotheker:
Die Apotheke ist von Büchsen ziemlich voll
Und du zeigst ein Recept, das mich vertreiben soll.
Lass seh'n! was hat's vor Kraft? es ist gar bald zerrissen!
Verlass die Offizin, wirst mit mir wandern müssen.

Der Apotheker:
Ich habe meine Kunst oft glücklich angebracht,
Und manches Mutterkind gar bald gesund gemacht;
Jedoch mein Beispiel lehrt, dass wegen unsrer Sünden
Kein Pulver und kein Kraut sei für den Tod zu finden.

Dødens sidste linje er en smule anderledes hos Götz og Pohle. I stedet for »wirst mit mir wandern müssen«, siger Døden: »du wirst nun wandern müssen«.