Bankieren

Götz: Bankier

Kruspe har ikke en tegning af bankieren.

I den tekst, Schröer videregiver, forestiller denne scene en bankier: »Der Tod zum Banquier« / »Der Banquier«. I Götz' og Pohle's tekster er han derimod en købmand: »Der Todt zum Kaufmann« / »Der Kaufmann«. I oversigten over Götz' akvareller kaldes han bare »Kaufmann«, mens den anden købmand ved skibene kaldes: »Kauffmann z. Schiffe«.

De to købmænd deler dialogen fra Lübecks "nye" tekst indbyrdes, så denne købmands dialog får seks af de otte linjer fra købmanden i Lübeck.

Der Tod zum Banquier:
Denk' an den Bankerot, den Adam längst gemacht,
Der setzet dich in Schuld, und hat mich hergebracht.
Ich fordre meinen Theil an der erworbnen Beute,
Nur meine Firma gilt, du wechselst sie noch heute.

Der Banquier:
Der letzte Mahner kommt, mich trotzig angerennt,
Doch bin ich nicht fallit, hier ist mein Testament:
Den Geist vermach ich Gott, das Gut den rechten Erben,
Dem Grabe meine Schuld, den Leib dem Tod im Sterben.

Udover at kalde bankieren for "Kauffmann" har Götz' og Pohle's tekster en anden lille variant. Døden kalder ikke købmanden »der erworbnen Beute« ("det erhvervede bytte"), men »der errungnen Beute«: det fangne / vundne bytte.