Købmanden

Götz: Købmand

Kruspe: Købmand

Billedet minder om Holbein's købmand og købmanden i Basel.

Det pudsige er, at i Erfurt er der en købmand mere. De deler dialogen fra Lübecks "nye" tekst indbyrdes, så denne købmands dialog får to af linjerne fra Døden til købmanden i Lübeck: »Zahl aus und liefre mir den Antheil meiner Waare / So viel ich fassen kann auf einer Leichenbaare.«.

Der Tod zum Kaufmann:
Viel Waaren hast du zwar von Ferne hergebracht,
Jedoch bei dem Einkauf nicht an meine Schuld gedacht,
Zahl' aus und liefre mir, den Antheil meiner Waare,
So viel ich fassen kann auf einer Leichenbahre.

Døden til Købmanden:
Du har virkelig bragt mange varer langvejs fra,
dog tænkte du ved indkøbet ikke på din gæld til mig.
Betal ud og levér mig andelen af mine varer,
Så meget jeg kan holde på en lig-båre.

Der Kaufmann:
Der Tod kommt vor dem Markt, den zahl ich seinen Rest,
Wohl! dass der Himmel mir den Wechsel ziehen lässt.
Nun bin ich reich genug, die Ruhe find' ich oben,
Wo ich längst meinen Schatz ganz sicher aufgehoben.

Købmanden:
Døden kommer før markedet, jeg betaler ham hans rest,
Godt, at Himlen vil lade mig trække en veksel.
Nu er jeg rig nok, jeg finder freden ovenpå,
hvor jeg for længst har opbevaret min skat sikkert.

Købmandens bemærkning: »den zahl ich seinen Rest« lyder som et svar på Døden til ågerkarlen i Lübeck: »Ich fordre deinen Rest, […] Zahl ab«.

Hans sidste linje, hvor han glæder sig over at have samlet en skat i Himlen, hentyder også til ågerkarlen i Lübeck, der angrede, at han ikke havde været så forudseende: »Ach! hætt ich einen Schatz im Himmel aufgehoben«.