Embedsmanden

    Der Tod zum Amtmann:
Du zeigest nach Gebrauch ein saures Amtsgesichte;
Allein was acht ich das, vor mir gilt kein Gerichte,
Muss Mancher sonst dein Amt mit tiefer Scheu verehren,
So ruf' ich, Amtmann fort! du musst den Reigen mehren!

    Døden til Embedsmanden:
Du viser som sædvanligt et surt amts-ansigt;
Men hvad rager det mig; for mig gælder ingen retssale.
Hvis mange er nødt til at ære dit embede med dyb frygt,
så råber jeg: "Amtmand, afsted". Du skal forøge rækken!

    Der Amtmann:
Den Bauern schafft ich Recht, den Obern war ich treu,
So blieb mein Wandel rein, und mein Gewissen frei.
Nun merk' ich, dass der Tod die Tugend wenig schätzet,
Er rufet: fort mit dir! man hat dich abgesetzet.

    Embedsmanden:
Jeg gjorde bønderne ret, de overordnede var jeg tro,
så min adfærd forblev ren og min samvittighed fri.
Nu indser jeg, at Døden ikke har meget respekt for dyd,
Han kalder: "Bort med dig! du er blevet afsat".