Dronningen

    Der Tod zur Königin
Reicht ungeweigert her der Hände zartes Paar
Und wandert fort mit mir zu jener grossen Schaar,
Doch spart die Thränenfluth des bittern Scheidens wegen,
Man wird euch den Gemahl bald an die Seite legen.

    Døden til Dronningen:
Ræk uden tøven her det sarte par hænder
og spadsér bort med mig til den store skare.
Men spar tårefloden på grund af den bitre afsked:
Man vil snart lægge din mand ved din side.

    Die Königin:
Ist Zeit und Stunde da, so geb ich mich darein
Und will auch sterbend dir, mein König, ähnlich sein,
Kannst du dem Reiche dich nicht stets als Sonne zeigen,
So muss sich auch der Mond zum Untergange neigen.

    Dronningen:
Hvis tiden og timen er der, giver jeg mig hen,
og vil også døende være som dig, min konge,
Kan du ikke altid vise dig for riget som Solen,
så må Månen også bøje sig mod undergangen.

    Der Todt zur Königin
Dir, grosse Königin, gehorcht dein ganzes Reich;
Jedoch zum Könige des Schreckens musst du gleich
Als die geringste Magd ohn' alle Weig'rung kommen.
Fort! dir wird jetzt durch mich, so Thron als Kron' genommen.

    Døden til Dronningen:
Dig, store dronning, adlyder hele dit rige;
Alligevel må du gå til Skrækkens Konge med det samme.
Kom som den ydmygeste tjenestepige uden nogen afvisning.
Afsted! Jeg vil nu tage din trone som såvel som krone fra dig.

    Die Königin.
Kein hoch erhabner Mensch ist von dem Todte frey;
Es muss ein jedes fort, es sei auch wer es sei;
Ist Zeit und Stundte da, so will ich gerne scheiden;
Ein ewig Königreich wird mann dort mir bereiten.

    Dronningen:
Ingen ophøjet person er fri for Døden;
Alle skal bort, uanset hvem de måtte være;
Hvis tid og stund er inde, vil jeg gerne skilles;
Et evigt rige vil blive forberedt for mig dér.