Borgmesteren

    Der Tod zum Bürgermeister:
Ihr Bürger zürnet nicht, wenn durch des Höchsten Schluss
Der Bürgermeister selbst mit an den Reigen muss,
Der zum gemeinen Nutz so oft das Recht gesprochen,
Sieht über sich den Stab durch meine Faust gebrochen.

    Døden til Borgmesteren:
I borgere, bliv ikke vrede, når efter den Højestes dekret
borgmesteren skal gå med i rækken.
Han som så ofte afsagde retfærdig dom for det fælles bedste,
han ser over sig staven brækket af min knytnæve.

    Der Bürgermeister:
Ich hab' vor's Vaterland mein Leben abgenützet,
Den Ruh'stand dieser Stadt und Bürgerrecht beschützet,
Ich fürchte nicht den Tod, denn wenn ich hier erkalte,
So weiss ich, dass ich dort das Bürgerrecht erhalte.

    Borgmesteren:
Jeg brugte mit liv for fædrelandet;
beskyttede denne bys fred og borgerrettigheder,
Jeg frygter ikke Døden, for hvis jeg bliver kold her,
så ved jeg, at jeg får statsborgerskab dér.