Kirkegårdsgraveren

Götz: Kirkegårdsgraver
Götz, Graver

Kruspe har ikke nogen tegning af denne scene.

    Der Todtengräber:
Ich Todtengräber dieser Stadt,
Denk hier bei meinen tausend Leichen,
Ich füttere den Tod recht satt;
Vielleicht kann ich durchschleichen !

    Kirkegårdsgraveren:
Jeg er denne bys graver,
Tænk her på mine tusinde lig,
Jeg fodrer Døden ganske mæt;
Måske kan jeg snige mig igennem!

 

    Der Tod zum Todtengräber:
Mein Freund, du irrst, sieh! was nur lebt,
Muss meine Beute sein.
Wer andern eine Grube gräbt,
Fällt endlich selbst hinein.

    Døden til Kirkegårdsgraveren:
Min ven, du tager fejl, se! Alt hvad der lever,
må blive mit bytte.
Den der graver en grav for andre
falder til sidst i den selv.

Denne dialog er usædvanlig, idet mennesket taler først, og Døden svarer. Versene er også kortere end de sædvanlig seks-fodede aleksandrinere.