Pottemageren

Götz: Pottemager

Kruspe: Pottemager

Pottemager Engelmann arbejder flittigt og fredeligt med drejeskiven. Kruspe's tegning (til højre) viser, hvordan katten sover trygt ved siden af.

Døden ankommer uventet, standser drejeskiven med sin fod, og truer med at knuse flere af de færdige lervarer. Pottemagerens liv er som hans varer: let at knuse — og bagefter er der kun ler og jord tilbage.

Dette er et af de få billeder, hvor Døden optræder brutalt i stedet for bare at stå og kigge på.

Der Tod zum Töpfer:
Armsel'ger! Dieser Topf ist augenblicks entzwei,
Nun wisse, dass dein Leib demselben ähnlich sei.
Und dass der ganze Mensch besteh aus Thon und Erden,
Wozu du alsobald wirst wieder müssen werden.

Døden til Pottemageren:
Elendige menneske! Denne potte er om et øjeblik i to,
Vid nu, at din krop er på samme måde,
og at hele mennesket består af ler og jord,
som du snart skal blive igen.

Der Töpfer:
Die Arbeit meines Thons ist zwar so kostbar nicht,
Doch wo des Frevlers Hand mir was darob zerbricht,
Wird meine schmutzige Faust ihm schon die Scherben zeigen.
O weh! hier stört mich der, vor dem mein Mund muss schweigen.

Pottemageren:
Mit arbejde i ler er ikke så kostbart,
men hvor den onde mands hånd knækker noget for mig,
vil min beskidte knytnæve vise ham skårene.
Åh ve! Her bliver jeg generet af ham, foran hvem min mund skal tie.

Dødens ord er inspireret af Lübecks "nye" tekst, hvor Døden fortæller lægen, at lægens krop er præcis som det glass, han holder: »dein Krankenglas, Du bist den Cörper nach so dauerhaft als das«, og lægen giver ham ret; der er ingen forskel: »alsdenn gesteh ich frey, Daß zwischen Glas und Mensch kein Unterschied mehr sey«.

Götz og Pohle er enige om, at Døden ikke siger: »der ganze Mensch«, men: »der arme Mensch«.