Kvaksalveren

Götz: Kvaksalver
Götz, Kvaksalver
Kruspe: Kvaksalver
Kruspe, Kvaksalver

Markskriger Varkas har et stort forseglet dokument, hvor selveste kejseren lovpriser denne eliksir, der får de lamme til at se og de blinde til at gå igen.

Døden er iklædt klovnekostume og er ikke bange for at overgå kvaksalveren: "Jeg trækker tænder ud og sætter dem ind igen, opererer brok, stikker stæren(1) og helbreder hals og ben".

Døden kalder sig Hans Wurst — en kendt klovnefigur i Tyskland. Wurst optræder også i den danske Døde-Dands som Harlekin, hvor man kan kende ham på, at der står H.W. på hans vest.

    Der Storcher:
Hier seht ihr meine Herren des Kaisers eigne Hand,
Hier schaut die Panacée, die Keinem noch bekannt,
Hier ist mein Elixir, wovon die Lahmen sehen,
Die treffliche Essenz, dass Blinde wieder gehen!

    Der Tod zum Storcher:
Und ich Hanswurst, der Tod, setz Zähne aus und ein,
Schneid Brüche, stech den Staar, und heile Hals und Bein
In einem Augenblick und sonder alles Trügen.
Mein Herr! Ihr werdet euch in mein Quartier verfügen.

Denne dialog er lidt usædvanlig, ved at mennesket taler før Døden. Götz bringer dog de to vers i den sædvanlige rækkefølge med Døden først. Det betyder så, at dialogen starter med: »Und ich […]«, hvilket er en underlig måde at starte en dialog.

Fodnoter: (1)

Stær

stikker stæren . . .: en operation mod grå stær, der har været kendt siden 500 år før vor tidsregning.

Man fører en nål ind fra siden, og som stikket (undskyld udtrykket) viser, løsner man den matte linse og lader den falde ind i øjenæblet, så der kan slippe lys ind.

En omrejsende læge i et telt har selvfølgelig ikke kunnet opnå et særlig højt niveau af hygiejne, endsige sterilitet, og bedøvelse var et ukendt begreb dengang.