Skriftstøberen

Götz: Skriftstøber

Kruspe: Skriftstøber

Billedet af skriftstøber Danne(n)berg er betalt af hans kone, fru Anna Dorothea Danne(n)berg.

Skriftstøberen er på arbejdet i sit pæneste tøj sammen med sin assistent foran smelteovnen (man ser skorstenen i baggrunden). Billedet er, som så mange andre her i Erfurt, mere et portræt end en egentlig dødedans. Døden dukker op bag offeret, men han dræber dem ikke, trækker dem ikke afsted, og fremfor alt: han danser ikke.

Der Tod zum Schriftgiesser:
So manche schöne Schrift hat deine Hand gegossen,
Antiqua, Cicero, Corpus, Cursiv, Fraktur,
Dein Leben ist dabei wie das Metall zerflossen,
Ich zeige dir für jetzt die ausgelauf'ne Uhr,
Komm, folge mir, dein Leib muss nunmehr in der Erden,
Die Aller Mutter ist, Petit-Cursiv selbst werden.

Død til Skriftstøberen:
Din hånd har støbt så mange smukke skrifttyper,
Antiqua, Cicero, Corpus, Kursiv, Fraktur,
Undervejs er dit liv smeltet væk som metal,
Nu viser jeg dig det ur, der er løbet ud,
Kom, følg mig, din krop skal nu i jorden,
- der er alles moder - selv blive Petit-Cursiv.

Der Schriftgiesser:
Der Tod scheut keine Kunst, in meiner Jahre Mitte,
Löscht er auch mir bereits die Lebensflamme aus!
Der schwache Körper zwar zu meines Geistes Hütte
Zerfällt in dunkler Gruft nunmehr in Staub und Graus;
Jedoch mein Geist besteht, weil schon mit güldnen Lettern
Im Lebensbuche steht mein Nam auf ew'gen Blättern.

Skriftstøberen:
Døden viger ikke tilbage for kunst, i midten af mine år,
er han allerede ved at slukke min livsflamme!
Den svage krop - selve min ånds hytte
- smuldrer nu til støv og gru i en mørk krypt;
Min ånd forbliver dog, fordi mit navn allerede er skrevet
med guldbogstaver i Livets Bog på evige blade.

Disse vers er længere end normalt: Seks linjer hver.

Der er en lille fejl i Götz' tekst. Han har gentaget ordet "Lettern" i stedet for "Blättern", så verset ender: »mit güldnen Lettern […] auf ew'gen Lettern«.