Kokken

Götz: Kok

Basel: Kok

Kruspe: Kok

Kokken er flittigt i færd med at trylle lækre retter frem, da Døden dukker op og tager et spid med en gås.

På Kruspe's tegning (til højre) bærer Døden spiddet over skulderen som et gevær på samme måde som i Basel (billedet til venstre), i Bleibach og på Meyers kobberstik. Ideen stammer formentlig oprindeligt fra Holbeins abbed.

Der Tod zum Koch:
Genug, mein Bruder Koch, die schöne Kunst ist aus.
Nun mein Gesell, der Wurm, beschickt den Tisch zum Schmaus
Und nichts dann übrig bleibt vom Feste heim zu tragen,
Wo dies Banket beginnt und solche Gäste nagen.

Døden til kokken:
Nok, min Bror Koch, den smukke kunst er forbi.
Nu dækker min ledsager, ormen, bord til et festmåltid,
og intet bliver tilbage at bære hjem fra festen,
hvor denne banket begynder, og sådanne gæster gnaver.

Der Koch:
Schaut auf den Braten hin, seht die Pasteten an
Und was zum Appetit ich Niedlich's machen kann,
Dies Alles hilft mir nichts, ich muss nunmehr das Essen
Und alle meine Kunst beim Todtentanz vergessen.

Kokken:
Se på stegen, se på tærterne,
og hvad godt jeg ellers kan gøre for appetiten.
Intet af dette hjælper mig. Nu skal jeg glemme
maden og al min kunst i dødedansen.