Sangerinden

Götz: Sangerinde

Kruspe: Sangerinde

Divaen sidder i divanen, og Götz' akvarel (foroven) viser tydeligt, at hun læser i et nodehæfte. Måske venter hun på signal til sin optræden?

Døden dukker op iført sort kappe/talar med hvid krave. På Kruspe's tegning (til højre) har Døden en rulle i hånden, måske et nodehæte, og han løfter hånden som for at give signal til, at forestillingen kan starte: "Stem i med en 'Lamento' (klagesang). For dig er sangen ovre".

Der Tod zur Sängerin:
Dein reizender Gesang, dein wohlgesetztes Lied,
So jedes Ohr ergötzt, ja selbst die Herzen zieht,
Hat bei mir keine Kraft, denn ich bin taub; behende!
Stimm ein Lamento an, dir ist das Lied vom Ende.

Døden til sangerinden:
Din dejlige sang, din velarrangerede vise,
fryder hvert et øre, ja, drageR selv hjerterne,
har ingen magt over mig, for jeg er døv. Kvikt!
Stem i med en Lamento, sangen er slut for dig.

Die Sängerin:
Mein Stimmchen, welches selbst die Nachtigall besieget
Und durch die Melodie ein traurig Herz vergnüget,
Soll nun pausiren wohl? Ich werde wieder singen,
Und einst mit jenem Chor ein Halleluja bringen.

Sangerinden:
Min lille stemme, som besejrer selv nattergalen,
og som med melodien gør et trist hjerte glad -
Skal den nu holde pause? Jeg vil synge igen,
og en dag udbringe et halleluja med koret dér.

Götz og Pohle er lidt anderledes: Ikke »dir ist das Lied vom Ende«, men »dies ist das Lied vom Ende« og »das ist das Lied vom Ende!«