Døden

Götz: Døden

Kruspe: Døden

Døden spiller op til dans på sin obo. Ved hans fødder ligger symboler på menneskelig ære, rigdom og dygtighed. Især er Kruspe's tegning (til højre) detaljeret: Malerpalet, guitar, bog, globus, pengesæk, konge- og kejserkrone, pavens tredobbelte krone og biskoppens mitra.

I højre side af tegningen er der to relieffer: Et med syndefaldet og et med Dommedag.

Der Tod zu den Menschen:
Herbei, ihr Sterblichen! schaut dies Gerippe an!
Bedenkt, wie bald ich euch zum Tanze rufen kann.
Ihr müsset Alle fort, Niemand ist ausgenommen,
Wenn meine Pfeife schallt, muss Fürst und Bauer kommen !

Døden til menneskerne:
Kom her, I dødelige! Se på dette skelet!
Betænk, hvor hurtigt jeg kan kalde dig til dans.
I skal alle bort, ingen er fritaget,
Når min fløjte lyder, må fyrste og bonde komme!

Der bedächtige Mensch:
Was ist doch wohl der Mensch in dieser Eitelkeit!
Wie bald ist er erblasst, wie kurz ist seine Zeit!
Der ist nur weise, klug und auch beglückt zu nennen,
Wer dieses Todtenbild bei Zeiten lernet kennen.

Det betænkelige menneske:
Hvad er vel mennesket i denne forfængelighed!
Hvor snart er han blegnet, hvor kort er hans tid!
Kun den kan kaldes vis, klog og også lykkelig,
som lærer dette billede af Døden at kende i tide.

Dødens ord er tydeligvis inspireret af Lübecks "nye" tekst, og: »Herbei, ihr Sterblichen!« kommer fra indledningen: »Heran ihr Sterblichen«. Døden slutter med en henvisning til sin pibe: »Wenn meine Pfeife schallt«, hvilket er lidt ulogisk, eftersom han jo spiller obo her i Erfurt. Derimod giver ordene mening i Lübeck: »einen Tanz nach meiner Pfeife«.

Det andet vers er originalt og er et svar fra "det betænkelige menneske". I Götz' tekst står der derimod "Der betræchtlige Mensch", hvilket ikke rigtigt giver mening.