Døden fra Erfurt

Døden fra Erfurt
Götz, Døden

I denne sektion:

Døden
Skuespillerinde
Danserinde
Sangerinde
Sigøjnerske
Kok
Astronom
Skriftstøber
Kvaksalver
Dommer
Bogtrykker
Bødker
Møller
Pottemager
Vokshandler
Bryllupsbedemand
Børn
Kirkegårdsgraver
Bjergmand
Borgmester
Musikant
Dronning
Kejserinde
Kejser
Pave
Markvogter
Embedsmand
Gammel mand
Maler
Advokat
Købmand
Bankier
Oberst
Soldat
General
Krovært
Apoteker
Læge
Greve og grevinde
Ung kvinde
Ung mand
Præst
Kannik
Kardinal
Jæger
Student
Forstander
Kurfyrste
Konge
Adam og Eva
Kristus
Gammel kvinde
Inspektører
Drukkenbolt
Teksten
J. D. Pohle
H. Kruspe
Max Götz
Teksten
Bellermann
Arnold
Naumann

Man kan argumentere for, at dansen på børnehjemmet i det gamle augustinerkloster i Erfurt var verdens største dødedans. Den bestod af 56 separate malerier, hvor et eller flere mennesker i naturlig størrelse mødte en eller flere dødninger.

Det var i al fald den dødedans, der har taget længst tid at skabe. De første malerier blev skabt i 1735, og selvom langt de fleste var færdige i 1750, tog det tres år, før det sidste blev tilføjet i 1795.

En Dans for en God Sag

Børnehjemsforstanderen
Götz, Forstander

Baggrunden for dødedansen er ligeså usædvanlig som størrelsen: Augustinerklosteret i Erfurt fik ofte besøg, dels på grund af deres mange sjældne Bibler, og dels fordi de nysgerrige gæster ville se den munkecelle, Martin Luther engang havde boet i.

Indgangen til de mange munkeceller skete fra den store sal, der i mellemtiden var blevet til en børnehjemssal, og de besøgende forventedes ofte at være gavmilde overfor børnehjemmet.

I 1735 fik børnehjemmets forstander og seks inspektører en lys ide: For at gøre salen mere seværdig, og dermed øge antallet af gavmilde besøgende, ville de smykke salen med et billedgalleri: En "såkaldt "dødedans", ligesom den berømte dødedans i Basel. Malerier koster penge, og mange malerier koster endnu flere penge, men ideen var, at Erfurt's borgere skulle sponsorere de enkelte malerier.

Den nøjagtige formulering af henvendelsen til byens borgere kender vi ikke, men der har været positiv respons. Samme år forærede borgerne tre billeder, næste år ni, og tre til i 1737. Billederne var ofte kopieret fra Grev von Gottern's kunstsamling, og greven optræder selv som jæger.

Allerede i 1750 var samlingen oppe på 52 af de 56 malerier.(1) Dermed havde man forlængst overgået Basel med sine 39 scener.

Blandt de mange prominente besøgende kan nævnes Mary Shelley (forfatter til Frankenstein), der var ret uimponeret, både med hensyn til at se Luther's munkecelle (»We […] made duteous pilgrimage to the Augustine convent which Luther inhabited as a monk«), og af dødedansen:

The convent is now used as an Orphan-house. There is a gallery in it, with a strange series of pictures. Death is represented as coming upon men and women at all moments, during every occupation - the Beauty at her toilette - the Miser counting his money - the Hero in the hour of victory - the King on his throne - the Mother fostering her first-born - the Bride, proud in her husband. It is a strange idea: the pictures are badly executed enough, yet some are striking.(2)

Maleren Samuel Beck
Götz, Maler

De mange år gjorde også, at produktionen blev ujævn. Der var mange malere: Nöller, Schiller, Hartung, Wenzel, Bocklet, Fritsche fra Leipzig, König og Heinsius. I tre tilfælde er maleren ukendt.

Langt de fleste af malerierne er dog skabt af én mand: Jakob Samuel Beck. Han var med fra starten af i 1735, hvor han malede de tre første, og han malede sig selv som Dødens offer i 1737 (billedet til venstre). Efter fyrre år malede han astronomen, der blev samlingens sidste billede (bortset fra et senere gruppebillede af inspektører).

Den tilhørende tekst varierer også. Planen var åbenbart oprindeligt, at lave en dans "som i Basel", men det er svært at se på resultatet. Fakta er, at teksten er langt mere inspireret af Lübeck's "nye" tekst fra 1701, og ofte er citater og endog hele vers kopieret herfra. Dette resulterer sommetider i, at teksten modsiger maleriet (se f.eks. generalen og børnene).

Selv når teksten ikke er en kopi af Lübeck's, følger den i almindelig det samme mønster: Hvert vers har 4 linjer med seks-fodede aleksandrinere. Dette mønster afviges dog også: Kvaksalverens og kirkegårdsgraverens dialoger er vendt om, så mennesket taler før Døden, og linjerne er desuden meget korte i den sidstnævnte dialog. Skriftstøberens dialog består af 6-linjede vers, og studentens af 8-linjede vers. Til sidst i rækken kommer fire gruppebilleder af børnehjemsinspektører, hvor enhver form for dialog og dødedans er opgivet.

Købmand Kluge havde selv siddet model og sponsoreret maleriet.
Götz, Vokshandler

De mange sponsorer er både en styrke og en svaghed. På den positive side får vi et varieret indblik i byens liv, for mange af billederne forestiller Erfurt's borgere, og mange af disse erhverv er ukendte fra andre dødedanse: Bødker, møller, pottemager, vokshandler, bryllupsbedemand, kirkegårdsgraver, bjergmand, markvogter, student, osv.

Bagsiden af medaljen er, at mange af malerierne er sponsoret af familie, venner eller kollegaer til den afdøde, ja personen behøvede ikke engang at være død: For eksempel er vokshandleren (til højre) betalt af købmand Kluge, der selv sad model til billedet.

De sidste fire billeder er gruppeportrætter.
Götz, Børnehjem

Derfor bliver teksterne typisk holdt i en positiv ånd. Den (samfunds)kritik, moralske forargelse, irettesættelse, satire og ironi, der kendetegner de middelalderlige dødedanse, er næsten fraværende i Erfurt. Selv ågerkarlen, som alle andre dødedanse er enige om at fordømme, er blevet til en bankier, der får det sidste ord i sit kække svar til døden.

Dette gælder især for de sidste fire malerier i serien, der forestiller inspektører for børnehjemmet. De veldædige herrer sidder rundt om et bord, og der er for et syns skyld en dødning i hjørnet, men der bliver ikke danset.

Selvrosen når uanede højder, når Døden på det ene billede roser inspektørerne: »Mangt et udmagret børn, som jeg allerede havde valgt / blev igen næret og blomstrede frisk«, mens inspektørerne håber, at »Måske vil nogle mennesker stadig passere vores billede / og udtale navnene med kærlighed, tak og velsignelser«.

Kilder

Børnehjemmet brændte ned i 1872, og dermed gik dødedansen til grunde. Vi har fire kilder:

  1. J. D. Pohle udgav i 1823 en bog om børnehjemmets tilblivelse. Pohle fortæller om baggrunden for dødedansen og har nedskrevet alle 56 dialoger.

  2. Max Götz malede 56 akvareller i 1834 og inkluderede teksten.

  3. Heinrich Kruspe lavede 46 stregtegninger ca. 1844. Kruspe kopierede ikke teksten.

  4. En bog af Ludwig Schellenberg. Bogen indeholdt teksten fra dansen og var grundlaget for Schöers artikel i 1902 (se eksternt link).

    At dømme ud fra de citater, Schöer bringer, har denne bog indeholdt det samme som Pohles fra 1823. Lange citater er ordret ens.

Rækkefølgen

Alle er enige om, at Døden er det første billede. Derefter starter uenigheden.
Kruspe, Døden

Rækkefølgen af de 56 scener er et kapitel for sig:

Ingen af disse rækkefølger giver mening. Den manglende logik har formentlig været endnu en konsekvens af de mange donorer: Efterhånden som folk havde betalt for et nyt maleri, bestemte de, hvor i salen det skulle hænge. Dette forklarer dog ikke, hvorfor de forskellige kilder er så voldsomt uenige.

Nærværende sektion følger Schröer's bog.

Gå fremad
 

Dansen starter med Døden, der spiller obo.

Eksternt link

Tegninger af Heinrich Kruspe

Døden
Kruspe 1736: Døden
Skuespillerinde
Kruspe 1736: Skuespillerinde
Danserinde
Kruspe 1736: Danserinde
Sangerinde
Kruspe 1736: Sangerinde
Sigøjnerske
Kruspe 1736: Sigøjnerske
Kok
Kruspe 1736: Kok
Astronom
Kruspe 1736: Astronom
Skriftstøber
Kruspe 1736: Skriftstøber
Kvaksalver
Kruspe 1736: Kvaksalver
Bødker
Kruspe 1736: Bødker
Møller
Kruspe 1736: Møller
Pottemager
Kruspe 1736: Pottemager
Vokshandler
Kruspe 1736: Vokshandler
Bedemand
Kruspe 1736: Bedemand
Børn
Kruspe 1736: Børn
Bjergmand
Kruspe 1736: Bjergmand
Borgmester
Kruspe 1736: Borgmester
Dronning
Kruspe 1736: Dronning
Kejserinde
Kruspe 1736: Kejserinde
Pave
Kruspe 1736: Pave
Markvogter
Kruspe 1736: Markvogter
Embedsmand
Kruspe 1736: Embedsmand
Maler
Kruspe 1736: Maler
Advokat
Kruspe 1736: Advokat
Købmand
Kruspe 1736: Købmand
Oberst
Kruspe 1736: Oberst
Soldat
Kruspe 1736: Soldat
General
Kruspe 1736: General
Krovært
Kruspe 1736: Krovært
Apoteker
Kruspe 1736: Apoteker
Læge
Kruspe 1736: Læge
Greve og grevinde
Kruspe 1736: Greve og grevinde
Ung kvinde
Kruspe 1736: Ung kvinde
Ung mand
Kruspe 1736: Ung mand
Præst
Kruspe 1736: Præst
Kannik
Kruspe 1736: Kannik
Kardinal
Kruspe 1736: Kardinal
Jæger
Kruspe 1736: Jæger
Student
Kruspe 1736: Student
Børnehjem
Kruspe 1736: Børnehjem
Kurfyrste
Kruspe 1736: Kurfyrste
Konge
Kruspe 1736: Konge
Adam og Eva
Kruspe 1736: Adam og Eva
Kristus
Kruspe 1736: Kristus
Gammel kvinde
Kruspe 1736: Gammel kvinde

Malerier af Georg Maximilian Theodor Götz

Døden
Götz 1736: Døden
Skuespillerinde
Götz 1736: Skuespillerinde
Danserinde
Götz 1736: Danserinde
Sangerinde
Götz 1736: Sangerinde
Sigøjnerske
Götz 1736: Sigøjnerske
Kok
Götz 1736: Kok
Astronom
Götz 1736: Astronom
Skriftstøber
Götz 1736: Skriftstøber
Kvaksalver
Götz 1736: Kvaksalver
Dommer
Götz 1736: Dommer
Bogtrykker
Götz 1736: Bogtrykker
Bødker
Götz 1736: Bødker
Møller
Götz 1736: Møller
Pottemager
Götz 1736: Pottemager
Vokshandler
Götz 1736: Vokshandler
Bedemand
Götz 1736: Bedemand
Børn
Götz 1736: Børn
Graver
Götz 1736: Graver
Bjergmand
Götz 1736: Bjergmand
Borgmester
Götz 1736: Borgmester
Musiker
Götz 1736: Musiker
Dronning
Götz 1736: Dronning
Kejserinde
Götz 1736: Kejserinde
Kejser
Götz 1736: Kejser
Pave
Götz 1736: Pave
Markvogter
Götz 1736: Markvogter
Embedsmand
Götz 1736: Embedsmand
Gammel mand
Götz 1736: Gammel mand
Maler
Götz 1736: Maler
Advokat
Götz 1736: Advokat
Købmand
Götz 1736: Købmand
Bankier
Götz 1736: Bankier
Oberst
Götz 1736: Oberst
Soldat
Götz 1736: Soldat
General
Götz 1736: General
Krovært
Götz 1736: Krovært
Apoteker
Götz 1736: Apoteker
Læge
Götz 1736: Læge
Greve og grevinde
Götz 1736: Greve og grevinde
Ung kvinde
Götz 1736: Ung kvinde
Ung mand
Götz 1736: Ung mand
Præst
Götz 1736: Præst
Kannik
Götz 1736: Kannik
Kardinal
Götz 1736: Kardinal
Jæger
Götz 1736: Jæger
Student
Götz 1736: Student
Forstander
Götz 1736: Forstander
Kurfyrste
Götz 1736: Kurfyrste
Konge
Götz 1736: Konge
Adam og Eva
Götz 1736: Adam og Eva
Kristus
Götz 1736: Kristus
Gammel kvinde
Götz 1736: Gammel kvinde
Børnehjem
Götz 1736: Børnehjem
Børnehjem
Götz 1736: Børnehjem
Børnehjem
Götz 1736: Børnehjem
Drukkenbolt
Götz 1736: Drukkenbolt

Fodnoter: (1) (2)

Her skal det dog bemærkes, at vi langtfra kender årstallet på alle malerierne.

Fru Römpler stiftede sit legat i 1761, så man må formode, at billedet af hende, den gamle kvinde, er senere end dette, og dermed også senere end 1750.

Mary Wollstonecraft Shelley (1797-1851) fik udgivet Frankenstein; or, The Modern Prometheus i 1818, da hun var 20 år. Besøget til Erfurt skete først i 1842.

Citatet er fra rejsedagbogen »Rambles in Germany and Italy in 1840, 1842, and 1843« (udgivet 1844) del II, femte brev (side 209-210).