Heinrich Kruspe (1821-1893)

Kruspe: Student

Kruspe: Skuespillerinde

Den 7. marts 1872 brændte børnehjemmet i Erfurt ned, og samtidig gik dødedansen i Erfurt — 56 oliemalerier i naturlig størrelse — til grunde. Men allerede april samme år kunne tegneren Kruspe berolige læserne af Illustrirten Zeitung med, at han ca. 27 år forinden havde lavet pennetegninger af de 40 vigtigste malerier.

Det er så heldigt, at 40 tegninger lige præcis passer med at bringe to sider med 5 × 4 scener på hver, så disse 40 tegninger blev af avisens kunstnere reproduceret og trykt på to sider som stregtegninger: "Nach Federzeichnungen von H. Kruspe".

De 40 billeder blev bragt i en rækkefølge, der overhovedet ikke giver mening.

Man kendte åbenbart ikke noget til Götz' akvareller. så nederst på begge sider stod: "Einzig bekannte Copie der […] Originale".

Kruspe: Møller

Kruspe: Pave

30 år senere, i 1902, skrev Karl Julius Schröer en længere artikel om dødedansen. Her brugte han især en lille bog af Ludwig Schellenberg med titlen "Denksprüche und Beschreibung der Gemäldegallerie des sogenannten Todtentanzes im evangelischen Waisenhause zu Erfurt" Folgendes". Denne bog ser ikke ud til at findes længere, med heldigvis har Schröer citeret flittigt herfra.

Sammen med artiklen bragte Schröer Kruspes tegninger. Tilsyneladende havde trykketeknikken gjort store fremskridt i de 30 mellemliggende år, for denne gang var det ikke håndlavede kopier af Kruspe, "Nach Federzeichnungen von H. Kruspe", men derimod fotografiske gengivelser: »auf 5 Tafeln gebrachten 45 Bildnisse der photographischen Aufnahme von Kruspes Handzeichnungen«.

Det viste sig, at Kruspe ikke kun havde lavet 40 tegninger, men 46. Heldigvis var det 46. billede, dommeren, både "ufærdigt" og "næppe til at kende", så Schröer kunne derfor bringe de 45 andre på 5 sider med 3 × 3 billeder på hver.

Tegningerne ser ikke ud til at være stregtegninger, men det kan skyldes den tids reproduktionsteknik. Desværre er tegningerne lidt kraftigt nedskårne.

I nederste højre af hver tegning er et nummer. Nummeret svarer til nummeret i Schöers tekst (som byggede på Schellenbergs bog). Der er formentlig ikke numre på selve tegningerne.

Kruspe: Døden

Goetz: Døden

Meget senere har man opdaget, at malerierne også var kopieret af Götz i 1834, ca. 10 år før Kruspe lavede sine tegninger. Alle 56 malerier i serien er gengivet i farver og med tekst.

De to gengivelser er ofte forskellige, og hvis man sammenligner Kruspe's tegninger med Götz' akvareller, viser det sig, at det i reglen er Kruspe, der har flest detaljer.

Tag det første billede: Døden er omgivet af symboler på verdslig magt, ære og viden, men Kruspe har langt flere genstande: konge-, kejser- og pavekrone (Götz viser kun én krone), bispehue, hjelm, pengesæk, bog og globus (til gengæld har Götz en lut og et nodeblad). I baggrunden til venstre har Kruspe afbildet et tempel, og til højre to relieffer med hhv. Syndefaldet og Dommedag, hvor Götz har et bagtæppe.

Det kan naturligvis være svært at afgøre, hvilken af de to der er mest korrekt, eftersom originalerne jo gik til grunde i 1872. Ikke desto mindre må man sige, at Kruspe ofte har den mest interessante version, men Götz har den mest nydelige.

Eksterne links

Yderligere Information

Tegninger af Heinrich Kruspe (40 + 5)

Døden

Skuespillerinde

Danserinde

Sangerinde

Sigøjnerske

Kok

Astronom

Skriftstøber

Kvaksalver

Bødker

Møller

Pottemager

Vokshandler

Bedemand

Børn

Bjergmand

Borgmester

Dronning

Kejserinde

Pave

Markvogter

Embedsmand

Maler

Advokat

Købmand

Oberst

Soldat

General

Krovært

Apoteker

Læge

Greve og grevinde

Ung kvinde

Ung mand

Præst

Kannik

Kardinal

Jæger

Student

Børnehjem

Kurfyrste

Konge

Adam og Eva

Kristus

Gammel kvinde