Dresden's dødedans, Efter branden

Hilscher, 1705. Design af Moritz Bodenehr
Dresden, Dresden

Den 25 marts 1701 brændte Hertug Georgs slot.

Få år senere, i 1705, udgav den lokale præst, Paul Christian Hilscher (1666-1730) en bog om dødedanse: »Beschreibung Des so genannten Todten-Tantzes, Wie selbiger An unterschiedlichen Orten, Sonderlich an Hertzog Georgens Schlosse in Dreßden, Als ein curiöses Denck-Mahl Menschlicher Sterbligkeit zu finden« (se eksternt link). Som titlen fortæller, var der især et kapitel om dansen på Hertug Georgs slot i Dresden, og bogen indeholdt billedet til højre af Moritz Bodenehr.

Desværre gør Hilscher ikke noget forsøg på at fortælle om skadernes omfang — det har åbenbart været almindelig viden hos Dresdens borgere. Tilsyneladende har dødedansen stadig siddet på sin plads på tredje etage, og Hilscher (eller Bodenehr) har måttet udføre tegningen nede fra jorden, ligesom Weck måtte gøre det i 1680.(1)

Hilscher's tegning retter nogle af de fejl, Weck begik: Døden, der starter dansen har en hårbørste i stedet for en turban, og den gamle mand til sidst har en hat i hånden i stedet for en kniv. Danserne kommer i rigtig rækkefølge og er (overdrevet) opdelt i grupper af tre, fordi frisen består af plader med tre dansere på hver.

År 1717-1719 startede genopbygningen af slottet, og dødedansen faldt åbenbart ikke længere i tidens smag. Pastor Hilscher havde arbejdet for at overtage frisen, og i 1721 overgav August II den Stærke, kurfyrste af Sachsen, frisen til Dreikönigskirche's menighed.

Hilscher fik derefter arrangeret, at dansen blev placeret på ydersiden af muren til kirkegården i Dreikönigskirche i Alt-Dresden.

Samme år, 1721, udkom »Kurtze Nachricht von dem am Gottes-Acker zu Alt-Dreßden befindlichen Todten-Tantze«. Denne "korte efterretning" må nærmest betegnes som en brochure: Den indeholder tegningen øverst på denne side, en enkelt side om frisens historie, halveanden side med vers, Hilscher havde digtet til frisen, og tre sider med "urimede rim", der intet har med noget at gøre. Bogen udkom igen i 1723.

I 1723 udgav Hilscher bogen »Beschreibung des so genannten Todten-Tantzes, Wie selbiger In Dreßden an Hertzog Georgens Schlosse, Als ein curiöses Denck-Mahl Menschlicher Sterbligkeit zu finden«. Titlen er næsten den samme som hans bog fra 1705, og den er forkert, eftersom frisen ikke længere var "zu finden" på slottet.

Det drejer sig stort set om et genoptryk af kapitlet om Dresden, og kapitlet er ikke blevet opdateret siden 1705. Det ville ellers have været rart med lidt nye oplysninger, som f.eks. en forklaring på de ødelagte figurer.

Fem af figurerne var gået i stykker — formentlig under nedtagningen — og blev erstattet af billedhugger Johann Emanuel Brückner. Man kunne ønske sig, at Hilscher havde været lidt mere gavmild med oplysningerne, for selvom alle er enige om, at de sidste fire (ung mand, barn, gammel mand og Døden) er nyere kopier, er det mindre indlysende, hvilken der var den femte.

De sidste fire figurer er en kopi fra 1723
Dresden, Dresden

Da dansen blev flyttet til kirkegården, fik den nye vers.

Gå fremad
 

Det næste afsnit i serien handler om de nye vers.

Det forrige kapitel handlede om Hertug Georg's slot.

Eksterne links

Fodnoter: (1)

Jeg slutter, at dansen har været rimeligt uskadt i 1705, eftersom Hilscher's tegning inkluderer alle 27 figurer.

Det var (som vi skal se) først i 1723, at 4-5 figurer blev erstattet — Figurer, der formentlig gik i stykker under nedtagningen.

Ergo var disse 4-5 figurer ikke knust — og dermed ikke nedtagne — i 1705.

Figurerne kunne også være gået til under selve branden, men så ville Hilscher ikke have kunnet tegne dem — og ovenikøbet korrekse Weck for at have tegnet en kniv i hånden på den gamle mand.