Francis Douce (1757 - 1834)
Portræt fra 1803 af James Barry
|
Francis Douce. Gravering af William Henry Worthington efter Mary Turner's stik.
|
e fleste kopier af Holbeins dødedans, man finder på Nettet, er i virkeligheden fremstillet af Douce.
Disse træblokke blev skåret for at illustrere
en afhandling om dødedanse udgivet af Douce i 1833.
Francis Douce var en engelsk bogsamler,
der i 1830
testamenterede sin samling bestående af
over 19.000 trykte bøger, 420 håndskrifter, 27.000 tryk, 1.500 tegninger og tusinder af mønter og medaljer
til the Bodleian Library i Oxford.
I sin bog om Shakespeare kunne Francis Douce heller ikke lade være med at komme ind på dødedanse.
|
Det lykkedes biblioteket at katalogisere Douce's bøger på 5 år. Opgaven var større
end ventet, fordi Douce til bibliotekarernes chok ikke selv havde udarbejdet
noget katalog — han kendte åbenbart sine bøger udenad. Til gengæld havde
han skrevet krydsreferencer og kommentarer bag i næsten alle bøgerne.
Det gik knap så hurtigt med hans mange tryk og tegninger:
I 1863 blev størstedelen overført til the Ashmolean Museum,
men først katalogiseret i 1913 — efter 79 år.
I forordet til kataloget bemærker
bibliotekarerne det besynderlige i, at en mand med så meget læsning og viden
ikke selv havde skrevet flere bøger:
»It may appear perhaps strange, that a man of so much general reading and of such vast information should not be more
known to the world by his published writings; for when we have enumerated the Illustrations of Shakspeare,
the Dissertation upon the engraved figures attributed to Holbein and others representing the Dance of Death,
added to a few articles in the Archaeologia, we have little remaining upon which to rest his fame as an author«.
Grunden var, at Douce's bog om Shakespeare fra 1811 generelt havde fået gode anmeldelser,
men blev sablet ned af The Edinburgh Review, der kaldte bogen
en samling af »tedious dissertations« og forfatteren for
»very feeble and very dull«.
Den negative anmeldelse skyldtes formentlig en fejde mellem avisen og Douce's forlag, Longman.
Ikke desto mindre afholdt Douce sig fra at skrive flere bøger de næste
25 år, og den bedste forklaring er den enkle, at han var meget følsom.
Man kan undre sig over, at denne kolossale samling skulle transporteres den lange vej
fra London til Oxford istedet for til British Museum i London,
men den grund han selv gav var,
at han ønskede at bevare sin samlings identitet istedet for, at
de enkelte genstande skulle blive opslugt i resten af bibliotekets samlinger.
Det eneste Bodley's bibliotekar skulle gøre for at modtage den enorme samling var således
at afsætte et rum og skrive "Douce" henover døren.
L'Abeille de la Nouvelle-Orléans
|
Sausalito News, 19 maj 1900
|
Bibliotekarerne i Oxford
undrede sig over, at Douce ikke havde forfattet flere bøger, men de trøstede sig med håbet om at
finde sådanne skrifter i den kiste, Douce havde deponeret på British Museum:
»But it seems probable that the result of his reading, although lost to the present generation, remains yet to be enjoyed by their posterity.
We allude to his Note Books and other Manuscript Collections deposited in the British Museum, not to be unsealed until the first of January 1900«.
Museet havde nemlig arvet en forseglet kiste med breve og ufærdige afhandlinger, der først måtte åbnes år 1900.
Og her skal det så bemærkes, at Douce måske havde haft endnu en grund til sin beslutning.
Han havde arbejdet for British Museum 1807-1811, men den anti-autoritære Douce havde forladt sin stilling i vrede,
og givet en liste med 13 grunde til sin afsked, bl.a.:
»Their fiddle faddle requisition of incessant reports, the greatest part of which can inform them of nothing, or,
when they do, of what they are generally incapable of understanding or fairly judging of«.
Nu fik Museet lov til at vente i 66 lange år på at åbne denne mystiske kiste,
og dette er, hvad de så fandt ifølge den tids aviser
(se også indslagene til højre og venstre):
Public Opinion, Juni 1900
|
A BRITISH MUSEUM HOAX: Francis Douce, a famous antiquary, who died in 1834, bequeathed a box to the British museum trustees, stipulating it should not be opened until 1900.
At a recent meeting of the trustees the box was solemnly unsealed and unlocked by the curator of the museum, when it was found to contain nothing but old fragments of paper, torn bookcovers and other rubbish, with a note from Douce saying that, in his opinion, it would be wasting any more valuable or interesting objects to leave them to persons of the average intelligence and taste of the British museum trustees.
Douce og Holbein's Dødedans
Bibel fra 1538 med Skabelsen af Holbein
|
llerede i 1794 havde Douce skrevet et essay om dødedanse —
nemlig som en indledning til et nyt oplag af Hollars kobberstik.
Dermed kan man betragte hans bog fra 1833,
»The dance of death exhibited in elegant engravings on wood: with a dissertation on the several representations of that subject
but more particularly on those ascribed to Macaber and Hans Holbein« med træsnit, som en udvidelse
af hans fyrre år gamle arbejde.
Og hans værk var sandelig udvidet. Som William Chatto(1)
bemærker:
»Scarcely a cut or an engraving that contains even a death's head and
cross-bones appears to have escaped his notice«.
En ting der ikke havde ændret sig mellem 1794 og 1833 var, at Douce stadig nægtede at tro,
at træsnittene var skabt af Holbein. Deraf titlen
»dance of death […] ascribed to […] Hans Holbein« —
dvs. "dødedansen, der tilskrives Hans Holbein".
Douce havde selvfølgelig en pointe: Hvorfor
undlod samtlige Trechsel-brødrenes oplag af dødedansen
at nævne denne berømte kunstners navn?
Hvorfor hævdede man i forordet til førsteudgaven i 1538, at kunstneren var død,
når Holbein først døde flere år senere?(2)
Man har foreslået, at det skulle være for at beskytte Holbein pga. træsnittenes
kraftige kritik af verdslige og gejstlige magthavere, men hvorfor skulle Trechsel-brødrene gå så langt
for at beskytte Holbein, der på dette tidspunkt levede trygt i England,
mens de selv trådte frem med navn?
Ikke desto mindre var der næppe andre, der har fået den tanke, at Holbein's dødedans ikke var af Holbein,
før Douce skrev sit værk.
Som Chatto bemærkede, var Douce på samme tid både skeptisk og godtroende:
»He is at once sceptical and credulous; he denies that any
poet of the name of Macaber ever lived; and yet he believes, on the sole
authority of one T. Nieuhoff Picard, whose existence is as doubtful as
Macaber's, that Holbein painted a Dance of Death as large as life, in
fresco, in the old palace at Whitehall«.
Dødedans-alfabet. Signeret af Hans Lützelburger (fra Dresden's Staatliche Kunstsammlungen)
|
Douce skriver i 1794 (side 26), at han har set et dødedans-alfabet,
hvor der nederst står "
Hans Lützelburger
Formschneider in Basel". I såfald er dette ark forskelligt fra dem i
Dresden's Staatliche Kunstsammlungen (billedet til venstre) og i British Museum.
Men det HL-mærke, Douce gengiver, er det samme, som er skåret ind i
hertugindens seng.
Douce erkendte derfor nødtvungent, at Lützelburger har designet "nogle"
af træsnittene i den store dødedans, og han var også villig til at erkende,
at Holbein har designet alfabetet.
Men med en dobbelttænkning, der var en chefredaktør for Politiken værdig,
benægtede Douce stadig, at Holbein skulle have været manden bag den store dødedans.
Der er ingen grund til her at gentage, hvorfor alle andre end Douce er enige om,
at dødedansen skal tilskrives Holbein.
Ja, Holbein var anonym, men det var Douce også selv i sit 1794-forord.
Ja, 1538-forordet hævder, at kunstneren var død, men her kan der tænkes på
Lützelburger, der skar blokkene, og som døde i 1526.
Desuden er det svært at stole for meget på det lystige forord, der er anonymt og adresseret
til en »moult reverende abbesse«. Har denne "mest ærværdige abbedisse" virkelig eksisteret?
Kan man forestille sig, at hun ville bryde sig om
Holbein's billede af abbedissen,
der skrigende slæbes væk af Døden,
væk fra det liv hun forlængst har svoret at forsage?
Douce's bog blev
genudgivet 25 år senere i 1858, og denne forlægger havde åbenbart
ikke ærbødighed overfor Douce's teorier. Bogen blev slået sammen med et genoptryk (fra 1830) af Holbein's
træsnit af Det Gamle Testamente, og ikke bare det:
Titlen på Douce's livsværk var nu
»Holbein's Dance of death exhibited in elegant engravings on wood«.
Ressourcer
Yderligere information
- Douce's største indflydelse er de træsnit, han fik fremstillet til sin bog fra 1833.
Disse kopier er næsten umulige at skelne fra
Holbein's originale træsnit, og meget ofte, når man finder "ægte Holbein" på Internettet,
er der tale om de kopier, Douce fik fremstillet.
- Douce's bog blev genoptrykt i 1858, og faktisk er det
træsnittene fra denne udgave, der findes overalt på Nettet.
- Til genoptrykket i 1858 blev der også tilføjet en kopi af Holbeins Dødedans-alfabet
Douce's bog om dødedanse bruges meget på denne hjemmeside. F.eks.:
Douces kopier af Holbeins Dødedans
Blok
|
Douce 16
|
Douce 112
|
Fodnoter:
(1)
(2)
William Andrew Chatto,
"A treatise on wood engraving", 1839, side 406.
På Douce's tid troede man, at Holbein døde i 1554.
I dag mener man, at Holbein døde allerede i 1543, men det ændrer ikke Douce's argument.
Døden fra Lübeck
Artikler
Francis Douce
