Opsummering: Hvordan Døden og Herrens Dag er det samme.
Den sidste af de 66 bøger i Bibelen, Åbenbaringen, handler om verdens undergang, og Dommens Dag, hvor menneskerne skal stå til regnskab for deres synder, hvorefter de havner i Paradis eller i Helvede. Men hvornår skulle dette i grunden ske ? Jesus havde selv sagt »Sandelig siger jeg jer: Nogle af dem, der står her, skal ikke smage døden, før de ser Menneskesønnen komme i sit rige.«« (Matt. 16,28).
|
I Åbenbaringen er dette konkrete løfte erstattet af "snart":
Som årene gik opfandt man skærsilden, hvor de afdøde fik deres synder brændt ud af sjælen. Dette betød, at dommen skete for den enkelte, på dødstidspunktet, eller som der står i Bibelen (Romerne, 14,12): "Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud.".
Forskellen var i virkeligheden ofte lidt mudret: For det enkelte offer for pest, kolera, 100-års krigen, hungersnød etc. betød døden starten på det personlige regnskab, men samtidig blev disse katastrofer tolket som varsler om jordens snarlige undergang og dermed det store fælles torskegilde.
Resultatet var, at regnskabets time ikke længere var en stor fællesbegivenhed, der skete, når det passede ind i de store planer, men at det nu var en personlig hændelse, der kunne ske på et højst ubelejligt tidspunkt, hvor man måske ikke lige havde nået at sone sine synder.
Det er derfor et gennemgående tema i Lübecks dødedans, at menneskerne klager til Døden over, at han kommer uventet og ubelejligt. Det er især tydeligt med købmanden:
|
Mine Rekenscop is nicht klar. Hadde ik mine Rekenscop ghedan, So mochte ik vrolik mede ghan. |
Mit regnskab er ikke i orden. Havde jeg gjort mit regnskab så ville jeg glad gå med. |
Men hvornår skulle det ske? Vi kan se i 2det Peterbrev 3,4, at folk blev utålmodige(1) og spurgte: »[...]»Hvad bliver der af løftet om hans komme? Siden vore fædre døde, er alting jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.« «. Peter, der ikke havde været fisker for ingenting, fandt et pragtfuldt universalsvar, nemlig »[...] at for Herren er én dag som tusind år, og tusind år som én dag« (v8) og tilføjede så dystert: »Men Herrens Dag skal komme som en Tyv om Natten(2),[...]« (v10).
Døden og Herrens dag var altså det samme, og begge kom altid uventet. I Lübecks dødedans fortæller Døden ungersvenden:
|
In der Nacht der Deve Gank Slikende is min Ummewank, |
Om natten går tyvene. snigende er min gang. |
Her citerer Døden åbenbart Job 24,14: »Før det lysner, står Morderen op, han myrder arm og fattig; om Natten sniger Tyven sig om;«. I Luthers bibel hedder det »des Nachts schleicht der Dieb« (om natten sniger tyven) og i Elberfelder »in der Nacht geht der Dieb um« (om natten går tyven omkring). Døden fra Lübeck kombinerer dem og siger »Slikende is min Ummewank« (snigende er min omkring-gåen).
Døden som snigende tyv optræder også i alle bøgerne, der er baserede på dødedansen i Lübeck:
| Lübeck 1489 | Wuste de huswerd to welker tyd |
Vidste husbonden, hvilken tid |
| Lübeck 1520 | De doet sendet jw neenen breff |
Døden sender jer intet brev |
| København 1550 | Viste hosbonden i huilcken tiid |
Vidste husbonden, hvilken tid |
|
Her står bibel(3)citaterne næsten i kø:
Bemærk, at ungersvenden selv lige havde brugt ordet "snigende":
|
Do hefst de Tyt ovel raket, Du kumpst slikende her geghan, |
Du har valgt tidspunktet dårligt. Du kommer snigende her |
Først klager ungersvenden over den dårlige timing (jvf. toppen af denne side) og siger derefter »du kommer snigende her gående«. Det er måske derfor, Døden får lyst til at blære sig med sin bibelkundskab over for ungersvenden, der sikkert er ligeglad.
Fodnoter: (1) (2) (3)