Døde-Dands

Titelblad

Niels Prahl (1724 - 1792) var en forfatter og oversætter med en omfangsrig produktion, men det meste af hans arbejde var anonymt. Hans sidste — ufuldendte — arbejde var en oversættelse af Schummel's "Lille Voltaire". Arbejdet måtte fuldføres af andre, men bibliotekssekretær Frederik Ekkard benyttede lejligheden til at tilføje et "æresminde" til Prahl i starten af bogen: »Noget om den afdøde Lærdes, Herr Niels Prahl's litterariske Fortjenester skrevet af Bibliothek-Secretaire Ekkard«. Ekkard skrev en biografi og forsøgte derefter at opspore og liste alle de anonyme arbejder, der hidrørte fra den flittige Prahl. På denne liste finder vi Døde-Dands (side XXV).

Siig, Læser! kand du her vel see til visse,
Hvo Herremand og Bonde var af disse?
Detalje fra titelbladet

Døde-Dands er trykt i København i 1762. På ovenstående titelblad står navnet Thomas Larsen Borup. Han har givetvis udgivet bogen, og det er meget muligt, at han har lavet træsnittene. Forfatteren mener man derimod, som sagt var Niels Prahl.

I indledningen, der er underskrevet Thomas Larsen Borup, men givetvis også er af Niels Prahl, fortæller fatteren, hvordan han selv har skabt træsnittene: »Jeg dem møysommelig i Træ udgravet har, Naar mig en Times Tid fra andet øvrig var«. Han mener også, at være den første, der har fået udgivet en dødedans på tryk i Danmark:

Jeg, kjære Læsere! har ogsaa havt for Øje
Med dette lidet Verk, at gavne og fornøje;
  Vi ingen Dødedands, saavidt mig er bekjendt,
  I vores danske Sprog har forhen havt paa Prent."

Det er dog en sandhed med modifikationer, da der allerede fandtes den Gamle Danske Dødedans, Dødedantz, Den Lybekske Dødning-Dantz og Typus Omnium Morientium.

Efter denne indledning og en koncert med "Dødninge-Musik" kommer de enkelte vers, der består af Døden til den døende (12 linier), personens svar (12 linier) og forfatterens kommentar til læseren (4 linier).

Døden gør ingen hemmelighed ud af at komme som Guds budbringer, og det medfører en meget nedladende tone - især over for den katolske pave og den "vantro" jøde og tyrk.

Døde-Dands blev genoptrykt år 1770, 1814 og 1967.

Gunstige Læser
Dødningemusik
Døden til Paven
Døden til Keyseren
Døden til Kongen
Døden til Dronningen
Døden til Cardinalen
Døden til Biskoppen
Døden til Adelsmanden
Døden til Præsten
Døden til Stjernekigeren
Døden til Doctoren
Døden til Juristen
Døden til Kiøbmanden
Døden til Borgeren
Døden til Munken
Døden til Eremitten
Døden til Jomfruen
Døden til Dandse-mesteren
Døden til Fægte-Mesteren
Døden til Jægeren
Døden til Kokken
Døden til Soldaten
Døden til Vertshuus-Manden  
Døden til Tieneste-Pigen
Døden til Bissekræmmeren
Døden til Vægteren
Døden til Bonde-Manden
Døden til Jøden
Døden til den Gierrige
Døden til Tyrken
Døden til de Forliebte
Døden til den gamle Mand
Døden til den gamle Kone
Døden til Harlequin
Døden til Børnene
Døden til Tiggeren
Christi Seyer over Døden
Psalm. 90 Cap. 12 v.

Hele teksten (1814-udgaven): Døde-Dands

Døde-Dands på Svensk

Lægen på dansk.
Det menneskelige Livs Flugt
Svensk oversættelse.
Det mänskliga lifwets obeständighet

Døde-Dands er blevet oversat til svensk: »Det mänskliga lifwets obeständighet eller Samtal, imellan döden och människor af allehanda stånd. Öfwersatt ifrån Danska Språket«. Billedet til højre er taget fra Aldred Warthin's bog, "The Physician of the Dance of Death".

At dømme udfra denne lille vareprøve er den svenske tekst tydeligt fladere end originalen: Der er ingen hentydning til, at lægen dræber sine patienter, og der drages ingen paralleller mellem de to glas, lægens uringlas og Dødens timeglas. De to morderes to værktøjer:

DanskSvensk
Hr. Doctor! det er Tid, du kunsten maae opgive,
Og ey methodice fleer Mennesker aflive.
  Du paa Urin-Glas seer, som Styrmand paa Compas;
  Men glemmer derimod dit Lives Time-Glas.
Herr Doctor nu är det tid, att konsten din uppgifwa,
Du får ej längre tid att fler resepter skrifwa.
  Se att ditt timglas re'n till botten runnit är,
  Som wittnar att ditt lif ej längre skonas lär.
Den danske kok
Døde-Dands, Kok
Den svenske kok (ikke at forveksle med Muppet Show)
Døde-Dands, Døde-Dands

Det mänskliga lifwets obeständighet blev først trykt i Stockholm 1777. Ifølge nogle kilder blev det sidste oplag trykt i Falun 1822, men Warthin fortæller, at hans billede er fra et eksemplar fra 1838.

Warthin fortæller os også, at træsnittene er kopier af de danske, men spejlvendte og formindskede: »The same woodcuts used in the Danish edition are repeated, reduced in size, and reversed«. Dette er ganske vist sandt for lægen, som var den eneste, Warthin var interesseret i, men de to øvrige eksempler, jeg har fundet, er ikke spejlvendte. Sammenlign den danske kok (til venstre) med den svenske kok (til højre) og den danske fægtemester med den svenske fægtemester.

Inspiration for Døde-Dands

Kristi sejr over Døden
Døde-Dands, Kristus
Die menschliche sterblichkeit
Meyer 1650: Die menschliche sterblichkeit

Den tydeligste inspiration for træsnittene i Døde-Dands er Rudolf og Conrad Meyer's Die menschliche sterblichkeit, unter dem titel Todten-tanz fra 1650.

Ågerkarl
Døde-Dands, Ågerkarl
Die menschliche sterblichkeit
Meyer 1650: Ågerkarl

Dette er især tydeligt for Kristi sejr over Døden (for oven) og ågerkarlen (venstre og højre).

Andre eksempler er kroværten, der står med sin kande, mens Døden sparker og slår ham med en pengesæk (Meyer); munken, der bliver trukket væk i sin egen livrem (Meyer); og adelsmanden, der bliver pakket ind i sin egen kappe (Meyer).

Kok
Døde-Dands, Kok
Basels' dødedans
Kok

Derimod er kokken (til venstre), der slapt holder sin kande, mens Døden bærer hans stegespid som et gevær, inspireret af kokken i Basel (billedet til højre).

Så samme måde er jøden kopieret fra Basel. Dette gælder også for jøden af Meyer, men i Meyers udgave er pengene (og terningerne) allerede faldet på jorden, og Døden nøjes med at rykke i jødens tøj. I Basel og Døde-Dands derimod, rykker Døden i jødens skæg og pengene befinder sig stadig i luften. Der er dog ingen terninger i Døde-Dands.

Dansemester
Døde-Dands, Dansemester
Fægtemester
Døde-Dands, Fægtemester

Omvendt kan det være, at Døde-Dands har inspireret Thomas Nugent. I sin bog Travels through Germany fra 1768 bringer han en meget fri oversættelse af Døden fra Lübeck, og uden nærmere forklaring har han tilføjet to ekstra dansere til sidst i optoget, nemlig the dancing-master og the fencing-master.

Nugent's tekst er meget forskellig fra Døde-Dands, men det kunne tænkes, at selve ideen til disse to figurer stammer fra Døde-Dands.

Beskrivelsen af Nugent's bog er kun med i de engelske sider.

Ressourcer

Genoptryk fra 1967.
Døde-Dands

Billeder fra Døde-Dands

Døde-Dands
Døde-Dands 1762: Døde-Dands
Musik
Døde-Dands 1762: Musik
Pave
Døde-Dands 1762: Pave
Kejser
Døde-Dands 1762: Kejser
Konge
Døde-Dands 1762: Konge
Dronning
Døde-Dands 1762: Dronning
Kardinal
Døde-Dands 1762: Kardinal
Biskop
Døde-Dands 1762: Biskop
Adelsmand
Døde-Dands 1762: Adelsmand
Præst
Døde-Dands 1762: Præst
Astrolog
Døde-Dands 1762: Astrolog
Læge
Døde-Dands 1762: Læge
Jurist
Døde-Dands 1762: Jurist
Købmand
Døde-Dands 1762: Købmand
Borger
Døde-Dands 1762: Borger
Munk
Døde-Dands 1762: Munk
Eremit
Døde-Dands 1762: Eremit
Jomfru
Døde-Dands 1762: Jomfru
Dansemester
Døde-Dands 1762: Dansemester
Fægtemester
Døde-Dands 1762: Fægtemester
Jæger
Døde-Dands 1762: Jæger
Kok
Døde-Dands 1762: Kok
Soldat
Døde-Dands 1762: Soldat
Værthusmand
Døde-Dands 1762: Værthusmand
Tjenestepige
Døde-Dands 1762: Tjenestepige
Kræmmer
Døde-Dands 1762: Kræmmer
Vægter
Døde-Dands 1762: Vægter
Bonde
Døde-Dands 1762: Bonde
Jøde
Døde-Dands 1762: Jøde
Ågerkarl
Døde-Dands 1762: Ågerkarl
Tyrker
Døde-Dands 1762: Tyrker
Forelskede
Døde-Dands 1762: Forelskede
Gammel mand
Døde-Dands 1762: Gammel mand
Gammel kvinde
Døde-Dands 1762: Gammel kvinde
Harlekin
Døde-Dands 1762: Harlekin
Børn
Døde-Dands 1762: Børn
Tigger
Døde-Dands 1762: Tigger
Kristus
Døde-Dands 1762: Kristus
Døde-Dands
Døde-Dands 1762: Døde-Dands
Døde-Dands
Døde-Dands 1762: Døde-Dands
Døde-Dands
Døde-Dands 1762: Døde-Dands
Døde-Dands
Døde-Dands 1762: Døde-Dands
Døde-Dands
Døde-Dands 1762: Døde-Dands
Døde-Dands
Døde-Dands 1762: Døde-Dands

Op til Danske Dødedanse