Døde-Dands, Christi Sejr over Døden

Seer, alle Mennesker! I usle Dødelige!
Hvor stort et Haab I har i de indvortes Krige.
Seer til Forsoneren. Med Lyst betragter ham,
Det høyst-uskyldige, taalmodige Guds Lam.
I tør(1) for Døden nu ey meere være bange;
Thi han har undertraad den gamle tredske Slange(2).
Han har fra Helvede borttaget Seyeren,
Samt brækket Dødens Braad(3) og aabnet Himmelen.
Naar I nu Troen har paa denne Igienløser,(4)
Og af hans Naade-Flod ved Bønnens Hænder øser:
Saa har ey Døden Magt, at skade Eders liv,
Og Himmel-Tanker da er Eders Tidsfordriv.
Enhver udi sin Stand og Kald kand være roelig,
Og ikke frygte tør(1) for Gravens mørke Boelig(5),
Naar han forliger sig ved daglig Bod med Gud.
Lad da kun Livets Lys, naar Herren vil, gaae ud.
Men hvo, som stedse om blant Verdens Tummel sværmer,
Og i Døds-Tanker ey ved Bøn til Gud sig nærmer,
Den bliver Døden fæl og høyst-forskrækkelig,
Og han seer ingen Sted, hvor han kand skiule sig.
O! at vi vilde dog betænke Livets Ende:
Saa Viisdoms Aand et Lys udi os kunde tænde,
Og at vi kunde see de store Ting, som Gud
Af Naade haver gjort imod sin kiære Brud.(6)

* * * *

Klart er det, at enhver med Døden bort skal dandse;
Men høyst-beklageligt, at saa det ville sandse.
Hver Skiønsom Siæl! betænk, at Kiødet kaldes Høe.(7)
See Christi Seyer an. Tak Gud, for du maae døe.

undertraad den gamle tredske Slange . . .: Som det tydeligt fremgår af billedet. Den bibelske hentydning er Romerbrevet 16,20: »Men fredens Gud vil snart lægge Satan knust under jeres fødder«.

I øvrigt pralede Døden jo af at være Guds sendebud. Det er godt nok en ussel behandling, han her får af sin gamle arbejdsgiver.

Som der står i psalmen:

Højlovet være Herren god,
halleluja, halleluja!
med død og djævel under fod.
Halleluja!

. . . eller:

Døden er den sidste fjende,
vi med Gud skal overvinde,
Gud med os skal træde på.

Bibelreferencen er 1^ste Korinterne 15,26-28: »Den sidste Fjende, som tilintetgøres, er Døden. Han har jo 'lagt alle Ting under hans Fødder.' Men når han siger: 'Alt er underlagt' - åbenbart med Undtagelse af den, som underlagde ham alt - når da alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal også Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, for at Gud kan være alt i alle«.

Se siden om arvesynden.

Gravens mørke Boelig . . .: Reference til psalmen "Du er, opstandne sejrshelt":

O, lad os dog med dig opstå af gravens mørke bolig,
at lyset og til os kan nå; og hvad du os så trolig
har ved din magt til veje bragt,
o, lad os det dog nyde og gennem alting bryde.

Mennesket/menigheden som Guds brud: »Som Ynglingen ægter en Jomfru, så din Bygmester dig, som Brudgom glædes ved Brud, så din Gud ved dig« (Esajas 62,5). Et andet eksempel er Åbenbaringen 19,7: »[…] thi Lammets Bryllup er kommet, og hans Brud har gjort sig rede«.

og som der står i psalmen:

O Herre, du er brudgom vist
og hos din brud vil være.
Værn hende da mod Djævlens list,
mod vold og kætters lære!

Kødet kaldes hø i de meget gamle bibler: »Alt Kød er Hø og al dets Ynde er som Blomster paa Marken. Høet tørrer, Blomstret falder af, thi Herrens Aande blæser derpaa; ja visselig er Folket Hø« (Esajas 40,6).

I det sidste århundrede har man i stedet bruget ordet "græs."

Det er et af de bibelcitater, der gør, at Døden afbildes som en høstkarl med le.

Døde-Dands, Christi Seyer over Døden

Christi Seyer over Døden

* * * *