Døde-Dands, Døden til Børnene

Døden til Børnene

Døden til Børnene

La, la, I kiære Smaa! som ey Bekymring haver,
Og blant Jert Dukke-tøy uskyldige omtraver;
    I maae i spæde Aar med Døden dandse bort,
    Og tiene til beviis, at dette Liv er kort.
Til Leeg og Lystighed I Eders Sind henvender;
Thi Sielens svage Syn ey bedre Glæde kiender;
    Men om et Øyeblik I skal forklarede
    En større Herlighed udi Guds Himmel see.
I kand med jer Forstand aldeles ikke fatte,
At man lyksalige i sær maae Eder skatte.
    Naar I fra Verdens Sværm døer bort i unge Aar,
    Og mindre syndige i Ævigheden Gaaer.

Børnene til Døden

Er du den Bussemand, som kand alt Folket kyse,
Og for hvis blotte Navn det varme Blod maae gyse?
    Du forekommer os aldeles ikke fæl;
    Med Børn du lege kand, og derhos dandser vel.
Vi gierne dandser med, hvorhen du os vil have.
Vi finder ingen Skræk, at see de mørke Grave.
    Tag os kun, kiære Død! og dands med os afsted;
    Men vi vort Leege-Tøy vil gierne have med.
Skal vi paa Guds Behag her ikke leve længe,
Saa tør(*) vi heller ey til nogen Lykke trænge.
    Er den meest lykkelig, som slipper først herfra:
    Til din Indbydelse med lyst vi siger Ja.

* * * *

Af Dødens Adfærd her vi tydelig erfarer,
At han ey nogen Stand, og nogen Alder sparer.
    Naar Ungdoms favre Aar fra Døden ey kand frie,
    Kand da Alderdom mod Dødens Magt staae bie?

Fodnoter: (1)

Tør: Have behov for.

Op til Døde-Dands