Døde-Dands, Døden til den gamle Mand

Døden til den gamle mand

Døden til den gamle Mand

Saa snart et Menneske er kommen til din Alder,
Den meeste Leve-Lyst da af sig selv bortfalder.
    En Mand, som folk forhen af hurtig Styrke saae,
    Som Krøbling maae tilsidst paa tvende Krykker gaae.
Jeg veed, du altsaa vil mig følge vel fornøyet,
Da du til Graven har i lang Tid været bøyet.
    Din Pibe Røg-Tobak har vel fornøyet dig,(1)
    At see, hvor Verdens lyst, som Røg, forandrer sig.
Mod Døde-Dandsen du har intet at indvende,
Saafremt du kun attraaer en god og salig Ende.
    Har du med troelig Flid her sørget for din Siel,
    Saa vil det hisset dig hos GUd gaae evig vel.

Den gamle Mand til Døden

Min Broder! du har Ret, at jeg er kied af Jorden,
Og gaaer med Glæde bort udi de Dødes Orden.
    Naar man paa Bagen har faaet mine Leve-Aar,
    Da Lysten rigtig nok til længer Liv bortgaaer.
Vel nogle findes kand, som, naar de bliver gamle,
Sig blant de Unges Flok endda har Lyst at famle;
    Men disse ingen Smag har i den Salighed,
    Som GUd igiennem Kors for sine har bered.
Jeg derimod har havt en hiertelig Forlængsel,
At se min arme Siel giort frie fra Kroppens Fængsel.
    Jeg uden Angest døer. Min Ende bliver god;
    Thi jeg har Troe og Hab til GUds Forsonings Blod.

* * * *

At see en gammel Mand mod Dødens Magt at stride,
Og ey det mindste Ord om Skilsmisse(2) kand lide,
    Det er et sikkert Tegn, at det staaer usselt til
    Imellem GUd og ham, naar døe han nødig vil.

Fodnoter: (1) (2)

Rygning er godt for dig! Pas på, hvem der giver dig gode råd (8=
Skilsmisse . . .: Den legemlige død kaldes skilsmisse mellem menneskets sjæl og legeme (i modsætning til den åndelige død, der er skilsmisse mellem menneskets ånd og Guds ånd).

Op til Døde-Dands