Døde-Dands, Døden til Jøden

Døden til Jøden

Døden til Jøden

Der hjelper ingen snak, min kiære gode Jøde!
Thi Patriarkerne og dine Fædre døde:
    Saa du den samme Vej med mig nu dandse skal,
    Og seer Beslutningen paa dine Dages Tal.
Slæng Pungen ikkun bort. Jeg ingen Penge tager.
Du dig i saadant Haab, som i din Troe, bedrager.
    Du skal ey skakre(1) meer. Au way mir!(2) skraaler du.
    Du har dit Gode faaet, min Søn! kom det ihu.(3)
Du har ey vildet troe, Messias han var kommen;
Men jeg skal føre dig for hannem frem til Dommen.
    Kand du for ham bestaae med din Retfærdighed:(4)
    Saa er det best for dig. Marsch! du skal dandse med.

Jøden til Døden

Ah! way mir! kiære Død! see Pengene, hvor vakre(5).
Lad mig et Aar endnu i denne Verden skakre.
    Du kand mig altid faae. Jeg skal ey løbe bort;
    Men klip min Leve-Traad dog ey saa meget kort.
Skal det da gielde mig, og jeg maae ey forskaanes .
Saa bør mit Manddoms Skieg af dig dog ey forhaanes.
    Lad mig et øyeblik dog nyde stille Roe,
    At jeg betænke kand mit Levnet og min Troe.
Jeg har omhyggelig for Livets Biering(6) været,
Og mig af Skakrerie til sidste Time næret.
    Messias troer jeg vist, ey ham, som kommen er;
    Men ham, som komme skal, og jeg har ventet her.

* * * *

Endskiønt ey Salighed kand faaes i nogen anden,
Har Vantroe saadan Magt dog fundet i Forstanden
    Hos mange Mennesker, at de kand ikke see,
    Det dennem nytter meest, den dyre Frelsere.

Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6)

Skakre: (alternativ stavning: sjakre): småhandle. Jøderne havde ikke lov til at eje jord, og håndværkerlaugene var kun for de kristne.

For en samtidig kilde: Se den norske præst Niels Hertzberg, der i en alder af 82 tænker på, dengang i 1788 han som 18-årig student kom til København og skulle se på jøder i Læderstræde, og der »[…] blev jeg strax paa Gader og Stræder anfalden af de saakaldte skakrende Jøder, om at kjøbe og sælge, især brugte Klæder -- jeg indlod mig kun engang i saadan Skakring med en Jøde, thi jeg var bange for Bedrag af dem. Kort, en gammel Jøde kom en Dag paa mit Kammer, og spurgte om, "alte Kleider"? jeg fremtog en grov men ny Skjorte, den jeg syntes gnavede min nye studentiske Hud. Jøden kjøbte den, efter at jeg med mange stiklende Ord og Benævnelser af "Smaus" og "Skakrer" havde anfaldet den gamle Mand; -- han tiede, og spurgte tilsidst, om det sømmede mig som en Kristen at bruge slige Ord mod en stakkels fattig gammel Jøde? Han moraliserede saaledes for mig, at jeg skammede mig fra Hoved-Isse til Fodsaale, og hellig lovede, som jeg ogsaa har holdt, aldrig mere at gjøre Nar af nogen Jøde;«

Au way mir . . .: (alternativ stavning: oi vai iz mir). Jiddisch for "åh ve mig".
Lazarus i Abrahams skød.
lazarus
Fra historien om Lazarus og Dives: »Men Abraham sagde: Barn! kom i Hu, at du har fået dit gode i din Livstid, og Lazarus ligeså det onde; men nu trøstes han her, og du pines« (Lukas 16,25).
Salmernes bog 1,5 »Derfor består de gudløse ikke i Dommen og Syndere ej i retfærdiges Menighed«.
Det ser ud til, at jøden forsøger at bestikke Døden for at få udsættelse. Men som der står i psalmen (psalme 558, vers 4):

om nogen bød al verdens guld,
det frelser ingen mand af muld,
han må til dødningdansen.

Biering . . .: alternativ stavning: bjærging: næring, underhold.

Op til Døde-Dands