Vægter, hold nu op din Nattesang at raabe!
Du skal for Nattevagt nu rolig Hvile Haabe.
Kom kun, og dands med mig til Gravens Bolig hen.
Lad Staden sørge for din Post besat igjen.
Har din Aarvaagenhed, som Andre har Beskyttet
For Ilds-og anden Nød, dig selv saaledes nyttet.
At du udi dit Liv har trolig lært at døe,
Og tænkt, hvor hastigt du kan skjæres af som Høe;
Da frygter du dig ej i Dødens Dands at træde,
Men kan forlyste dig i Haabet til Guds Glæde.
Dit Embeds Navn af Vagt har kunnet minde dig,
At du et Øjeblik ej sikker var for mig.
Skal du nu lukke til de matte Øjnelaage,
Som kun for Andres Ro har altid villet vaage?
Det skee i Herrens Navn! Jeg villig med dig gaaer:
Thi for Besværlighed jeg Ro i Graven faaer.
Jeg overlader dig med Lyst min Vægterlygte,
Og Morgenstjernen med. Min Sjel vil dog ej frygte.
Et andet Lys for den nu snart skal klart opstaae,
Naar meer end stjerneklar hos Gud den skinne maa.
Mit Levnet jeg ej stort i Verden haver agtet,
Men som forfængeligt og kummerfuldt betragtet.
Jeg talte Timerne og hvert et Klokkeslag,
Som mig paamindte om min Døds og Dommes Dag.
* * *
Hvo som paa Vejen staaer, og seer sig snildt tilbage,
Samt med en Davids Sind vil tælle sine Dage,(1)
Og trolig staaer paa Vagt for Hjertets Daarlighed,
Han Viisdom samler sig, at kunne døe i Fred.
Fodnoter: (1)
Salmen skal ganske vist forestille at være en bøn af Moses, men måske mener Niels Prahl, at David har skrevet salmen?
Forfatteren vender i sidste kapitel tilbage til Salme 90,12.
