Døde-Dands, Døden til Bissekræmmeren

Bi, Bissekræmmer, bi! Du kan dog ej undvige.
Nu skal du vandre ind udi de Dødes Rige.
Du skal ej trække meer med din Kramkiste om:
Thi Himlens Gud idag dig fordrer for sin Dom.
Naar du udi det Smaa har drevet lovlig Handel,
Og ført blant Almuen Ustraffeligheds Vandel,
Tør du ej frygte dig at møde Dommeren,
Thi han barmhjertig er og arme Syndres Ven.
Nu, nu, tænk ej derpaa, du dig fra mig kan liste,
Det gaaer dog ikke an. Nedsæt kun din Kramkiste,
Og Gud din Sjel befal, den Stund du har Forstand,
Saa gjør du som en viis og ret fornuftig Mand.

Bissekræmmeren til Døden.

Jeg ikke udsolgt har, og du vil mig alt hente:
Saa hastig tænkte jeg din Ankomst ej at vente.
Jeg faaer vel dandse med, og døer udi den Tro,
At Gud, for Christi Skyld, mig skjenker evig Ro.
Jeg har med Bissekram af Dovenskab ej løbet,
Og ej Bedrageri mod Nogen viist i Kjøbet.
Min højre stive Arm til Krøbling gjorde mig,
Saa Brøds Forhvervelse faldt mig heel kummerlig.
Jeg i min sidste Stund kun dette vil begjære,
At Gud, for Christi Blod, min Sjel vil naadig være!
Jeg veed, hos ham ej er Persons Anseelse,
Og at han naadig seer til Ringeagtede.

* * *

Hvert Menneske sit Brød skal lovligen adspørge,
Og ej ved Falskeri for Livets Nødtørft sørge.
Naar Hver udi sin Stand gjør hvad han duer til,
Det vist hans Endeligt en heel Hob lette vil.