Døde-Dands, Døden til Dandsemesteren

Døde-Dands, Dansemester

Naar du udi din Kunst vil Andre informere,
Jeg til din Stokfiol da vil akkompagnere;
    Men af den Tidsfordriv jeg hastig bliver kjed.
    Og Dandsemesteren selv da faaer dandse med.
Du franske, engelske og polske Spring har prøvet;
Men har du nogen Tid i Dødedands dig øvet?
    Den er, desværre, dig vel gandske ubekjendt;
    Men du skal lære den: dit Liv skal være endt.
Du skal paa Jorden ej fleer Kaprioler skjære,
Og af unyttig Kunst dig herligen ernære.
    Nej! Slæng din Stokfiol, saa slænger jeg min Bas
    Og dandser bort med dig, skjønt dig ej just tilpas.

Dandsemesteren til Døden.

I Hane-Fægtedands, saavelsom Maskerade,
Jeg selv er Mester, og mig ej vil mestre lade;
    Men Dødedandsen jeg aldeles ej forstaaer,
    Og jeg at lære den ej heller nu attraaer.
Bi til en anden Tid: thi jeg har lovt at møde
Iaften paa et Bal; og dersom jeg nu døde,
    Saa blev der Intet af med deres Lystighed,
    Hvortil jeg pyntet er og mig har gjort bered.
At dandse Dødedands er mig ej nogen Glæde,
Og jeg et halvt Aars Tid mig maatte først berede;
    Men, ak!, du sparer ej, jeg skal og maa afsted,
    Skjønt jeg uskikket er og langtfra velbered.

*    *    *

Kan du dig, Menneske! til daarlig(1) Dands berede:
Saa maa du taabelig i Sjel og Hjerte hede,
    Ja, i det Jordiske har mistet al din Sands,
    Om du bereder dig ej til din sidste Dands.

Fodnoter: (1)

daarlig . . .: tåbelig.

op til døde-dands