Døde-Dands, Døden til Biskoppen

Døde-Dands, Biskop

See Bispehuen her, du store Kirkehyrde!
Den er nu i dens Magt, som dig formaaer at myrde.
    Affør dig din Habit; tag Jordedragten paa:
    Thi du i Dødedands med mig nu følge maa.
Du Kundskab har om mig, som villig jeg formoder,
Thi du jo ofte har mig givet Navn af Broder;
    Men jeg for Broderskab dog ej kan spare dig;
    Din Dom er himmelfældt: du dandse maa med mig.
Har du selv fundet Kraft af det du lærte Andre,
Saa frygter du dig ej med mig herfra at vandre.
    Lad Legemet kun døe og raadne til sin Straf
    I Jorden til sin Tid: saa kommer Frugt deraf.

Biskoppen til Døden.

Jeg veed, o kjere Død! man er for dig ej sikker.
Det store Afskedsbud, som Gud ved dig mig skikker,
    Det jeg hvert Øjeblik har vist formodet mig,
    Og aldrig efterladt at tænke ret paa dig.
Naar jeg til andre Folk om Dødens Magt har talet,
Saa har du for min Sjæl staaet tydelig afmalet.
    Borttag kun min Habit, min Krop og hvad du vil;
    Jeg veed hvad du formaaer; min Sjel hør Herren til.
Da Gud i Christo blev paa Korset gjennemboret,
Da har du og din Braad, at skade mig, forloret.
    Den Kraft jeg fundet har af aabenbaret Ord.
    Jeg altsaa frygter ej for Dødens fæle Mord.

*    *    *

Vel Herrens Tjenere, som Andre skulle lære,
Naar de det Vidnesbyrd i deres Hjerter bære,
    At de svigagtig ej har Herrens Gjerning gjort:
    Saa kan de glade gaae fra denne Verden bort.


op til døde-dands