Døde-Dands, Døden til Kardinalen

Døde-Dands, Kardinal

Da jeg ej Frihed har at skaane eders Pave,
Kan du som Cardinal ej heller Frihed have.
    Al din Anseelse og fyrstelige Pragt
    Nu strax forvandles maa til Dødnings Jordedragt.
Du dandse maa med mig saavel som alle andre;
Skjønt du har ikke tænkt saa snart herfra at vandre.
    See op til Himmelen, der er en bedre Skat,
    Om du har samme søgt, end din bekomne Hat.
Som du ved Troe og Bøn har Andagt sat paa Rente,
Saaledes kan du nu Belønning hisset vente.
    Paakald ej Moderen, men Sønnen, Gud og Mand:
    Thi ingen Helgen dig at hjelpe er istand.

Cardinalen til Døden.

Ak, at jeg skulde dog den Lykke ikke have,
At see paa Peters Stol mig kronet op som Pave.
    Det var det Eneste af Jordens Herlighed
    Som jeg mig ønskede, og var mit Øjemeed.
Men nu har dette Haab for mig aldeles Ende.
Jeg maa din Magt, o Død, som skrækkelig erkjende!
    Jeg skjælver angestfuld ved dette Øjeblik:
    Thi mine Gjerninger kan ikke holde Stik.
Og dersom Sjelen ej Forbarmelse kan haabe,
Naar jeg Maria vil samt Helgene anraabe,
    Saa har jeg i min Død kun ganske liden Trøst:
    Thi jeg har sjelden tænkt paa ham, mig har forløst.

*    *    *

Enhver Religion, som trøster ej i Døden,
Og viser Mennesket hvad ham er meest fornøden,
    Har ingen ægte Grund. Saa er den romerske,
    Hvor man gaaer Gud forbi, og søger Helgene.


op til døde-dands