Døde-Dands, Døden til Keyseren

Døden til Kejseren

Døden til Keyseren

Din Magt er nu forbie; spend af din Purpur-Kaabe.
Du kand ey længer Liv i denne Verden haabe.
    Dit Scepter overgiv; thi du maae følge mig,
    Og blive Staadere i Gravens Bolig lig.
Nu er du Menneske, og Afmagt maae fornemme,
Om du har vildet sligt blant Jordens Guder glemme;
    Med væbnede Armeer du mig ey jager bort;
    Thi du af samme Leer, som andre Folk er gjort.
See, Pilen færdig er, som dræbe skal dit Hjerte.
Du ved Forraadnelsen skal ormene beværte.
    Den Tidende ey bør dig forekomme fæl.
    Beskik dit Huus, og døe(1). Befal nu Gud din Siel.

Keyseren til Døden

O! Død! hvor bitter er din Ankomst for min tanke.
Du paa en Keysers Dør tør u-undseelig banke?
    Din Fælhed siger mig, jeg er et Menneske.
    Jeg veed, du aldrig giør Persons Anseelse.
Forgieves vilde jeg imod din Magt mig sætte.
Det mig ey nytte kand, med Himlens Gud at trætte.
    Hvor er Høyagtelsen nu for min Majestet?
    Ach! at ey meget var af mig i Verden skeet!
En skræksom Tanke-Flok for Sielens Øyne møder.
Mit Scepters brugte Magt min Døds-Stund ey forsøder.
    O! at en Tolders Bøn(2) en Keysers blive her!
    Jeg Syndere maae døe. Gud! Sielen naadig vær!

* * * *

Jo større Leylighed til Synd os Livet giver,
Jo meere haard og fæl os Dødens Komme bliver,
    Naar vi har Lysterne i Tømme ikke holdt,
    Og daglig ved vor Synd os Dødens Dom forvoldt.

Fodnoter: (1) (2)

skikke sit hus . . .: Esajas siger til kong Hizkijas - både i 2den Kongebog 20,1 og i Esajas 38,1: "Så siger HERREN: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve!"
En tolders bøn...: Lukas 18,13: "Men Tolderen stod langt borte og vilde end ikke opløfte Øjnene til Himmelen, men slog sig for sit Bryst og sagde: Gud, vær mig Synder nådig!"

Op til Døde-Dands