Leveer mig Nøglerne; slip nu kun Bispe=Staven.(1)
Har du ey forhen tænkt paa Døden eller Graven?
Saa giør det snart endnu, og leg din Krone ned;
Thi skiønt du nødig vil, maae du dog dandse med.
Jeg maae din Hellighed aldeles ikke spare.
Du skal den samme Vey, som dine Formænd, fare.
Forskrækkes du for mig? Er jeg dig ubekiendt?
Jeg om min Ankomst tidt dig Bud jo haver sendt.
Hvad volder denne Frygt, jeg i dit Ansigt skuer?
Maaskee din Hellighed for Skiers=Ilds Pine gruer?
Men kand din Eftermand ey løse dig deraf?(2)
Saa er det, for din Tant(3) i Troens Sag, en Straf.
Saa skal min Herlighed paa Peders Stoel(4) nu endes,
Og denne Siele=Boe i Verden meer ey kiendes.
Ach Død! hvor skrækkelig mig dog din Ankomst er,
Naar jeg beseer, hvordan mit Liv har været her.
Nu kiender jeg, at Gud kand eene Synd forlade,
Og all min Aflads=Kram er Sielen kun til Skade.
Ach! spar mig dog endnu i Live nogle Aar,
Indtil jeg angerfuld mit Regnskab færdigt faaer.
See, Himlen vil sin Ret paa mig nu fuldbragt have.
Alt Livets Banemand antaste tør en Pave.
Jeg faaer vel dandse med. See, Peders Stoel er tom;
Thi Døden skaaner ey Guds Stadtholder i Rom.
Lær, Menneske! at døe, den Stund du end kand leve,
Paa det, naar Døden vil sin Sold for Synden(5) kræve,
At du med hannem da kand følge vel bered,
Og ikke frygte for den lange Ævighed.
Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5)
Bispestav . . .: Paven er den eneste, der har en stav med tre kors (det er nyttigt at vide, når man skal identificere deltagerne i en dødedans).