Dødedans i Ronneby

Dødedansen i Ronneby, Foto af Harald Anderson, 2004

Dødedansen i Ronneby, 1911
Foto af Allan Norblad, Riksantikvarieämbetet/ATA

Foto fra kalkmalerier.dk

Maleriets oprindelse sættes normalt til ca. 1580 ligesom de fleste andre malerier i kirken. Efter det såkaldte "Ronneby blodbad" den 4 september 1564, en massakre under den nordiske syvårskrig ledet af den svenske Kong Erik XIV, blev kirken renoveret og udsmykket med speciel bistand i form af skattefrihed takket være Frederik II i 1580-tallet.

Man ser også, at kunstneren har afbildet Døden som et skelet istedet for en dødning, og oveni købet ser ud til at gengive skeletterne anatomisk korrekt. Dette placerer maleriet et stykke tid, efter at Andreas Vesalius udgav De Corporis Fabrica i 1543. Se evt. Holbein's store fejltagelse.

Maleriet er på sydvæggen, og de enkelte par er adskilt af små buske med grønne blade. I bogen "Sveriges kyrkor, konsthistoriskt inventarium; Blekinge; Bind IV, hæfte 1, Ronneby" fra 1958 kunne Armin Tuulse skelne disse figurer regnet fra vest (d.v.s. fra højre i dansen):

Kvinde i mørk jakke og kyse-lignende hovedbeklædning.
Mand i sort hat, rødbrun kappe og hoser, bærende en bredøkse på højre skulder.
Kvinde i mørk jakke og hvid krave, løfter grædende sin venstre hånd mod ansigtet.
Mand i grøn hat med fjerbusk, grønne ærmer, brun kappe. Han bærer et sværd og holder i den anden hånd en genstand, som måske kan tolkes som et gevær.
Kvinde i lang sort kjortel.
Fragment af en figur i sort dragt.
Fragment af en figur i rødbrun kappe, der løfter hånden mod ansigtet.
Fragment af en figur i gul dragt.
Fragment av en figur i gult og rødbrunt.
Kvinde i lang gul beklædning og hvid kjortel.
Mand i sort hat og rødgul fjerbusk. Frakke med kant (rød-sort-gul). Muligvis en kriger.

Foto af Harald Anderson, 2004

Dødedansen i Ronneby, 1935
Foto af A. Edle, Riksantikvarieämbetet/ATA

Over maleriet er der fragmenter af latinsk tekst; på maleriets øvre del er der en indskrift på dansk, men denne er også kun bevaret fragmentarisk: "Fyrstinde" og "Bonde oc Bondequinde". Højden angives til 115 cm og længden til 7 meter.

Tuulse tilføjer, at de øvrige figurer er helt udslettede, men gætter på, at der måske har været en præst i starten, som i så mange andre dødedanse.

Maleriet var allerede dengang i 1958 "mycket hårt skadad". Dødedansen blev restaureret i 1941, det vil sige, at de sort/hvide billeder på denne side er fra før restaureringen. Man kan forestille sig, at der er sket det samme som i Berlin, nemlig at man ved moderne restaureringer har fjernet tidligere restaureringer, så man kun ser de originale streger.