Dødedans i Malmø

Skt. Petri i Malmø. Kræmmerkapellet er i tilbygningen til venstre for indgangen.
Skt. Petri i Malmø
Dødedans-motivet gentages på gravpladerne i kapellet. Denne sten er desværre gennembrudt af en gasledning.
Skt. Petri i Malmø, gravplade

I Malmø ligger St. Petri kirke, som kalder sig en søsterkirke til Marienkirche i Lübeck. Lybækkerne mener derimod, at St. Petri i Malmø er en af mange datterkirker.

Kirken har oprindelig været fyldt med kalkmalerier fra 1400-tallet, dvs. medens Malmø endnu var dansk. Omkring 1850 gennemgik Petri-kirken en ualmindelig brutal "renovering", hvor alt pudset blev banket ned af væggen, næsten al træværket blev ødelagt, og de mange gravplader, der dækkede hele kirkens gulv, blev gravet op og knust.

Heldigvis var det såkaldte "kræmmerkapel" på dette tidspunkt taget i brug af brandvæsenet til opbevaring af brandsprøjten, og døren mellem kirken og kapellet var blændet af. Derfor overlevede kalkmalerier og gravplader, og i dette rigt dekorerede kapel får vi et glimt af, hvilke kulturskatte der blev ødelagt.

Her finder man en dødedans med pave, kejser, biskop, konge, dronning og borger. Der har været nogle inskriptioner, men de er ulæselige nu. Biskoppen og kongen er stadig i rimelig god stand, medens kejseren er helt forsvunden.

Dødedansen formodes at være fra efter 1505, fordi kapellet også rummer et maleri af Skt. Jørgen, der er en spejlvendt kopi af et træsnit af Dürer fra dette år. Omvendt er maleriet næppe nyere end fra 1527 — det år Reformationen kom til Malmø. Kunstneren er naturligvis ukendt, men et lille skjold på væggen indeholder et sammenskrevet AV.

Doten dantz mit figuren, 1488
Doten dantz mit figuren
På disse gravplader kravler store slanger på Døden — ligesom de gør på vægmaleriet.
Skt. Petri i Malmø, gravplade

En del af disse oplysninger er taget fra "Döden dansar i S:t Petrikyrkan i Malmö" af Bengt Lindskog og Göran Nylander i Sydsvenska medicinhistoriska sällskapets årsskrift, 1973".

Lindskog & Nylander mener, at maleriet er baseret på dødedansen i Basel, men det lyder usandsynligt. Der er især det tekniske problem, at mellem 1505-1527 (hvor dansen i Malmö skulle være malet) var der ingen bøger med afbildninger af dansen i Basel. De første masseproducerede billeder af dansen i Basel var Merian i 1621 — det vil sige: 100 år for sent til Malmö.

Hvis man endelig skal gætte på en inspirationskilde, vil jeg snarere foreslå Heidelberger Totentanz — også kendt som Doten dantz mit figuren (billedet til venstre). Dels var den tilgængelig på tryk senest år 1488, dels var den udbredt (der findes tre eksemplarer på Nettet), og dels har dødningene store slanger — ligesom i Malmö, men i modsætning til Basel. Det har dødningerne i øvrigt også i dansen i Nørre Alslev.

Klik på de seks små billeder for flere oplysninger:

Dødedansen i Malmø, del 1Dødedansen i Malmø, del 2Dødedansen i Malmø, del 3Dødedansen i Malmø, del 4Dødedansen i Malmø, del 5Dødedansen i Malmø, del 6
Kræmmerkapellet i Malmø, Klik på de enkelte dele for detaljer


Op til dødedans i danske kirker