Citat fra De Danske Kirker (Erik Horskjær, 1968):
»...og på hvælvene og på korets nordvæg er der i 1941 fremdraget morsomme, meget naive og summariske kalkmalerier fra sengotisk tid ..........på vestforlængelsens vestvæg er der en slet bevaret "dødedans".«
|
| Jungshoved 1962. |
Citatet er typisk: Mange af værkerne om kirker og kalkmalerier nævner ikke Jungshoved eller kommer med meget kortfattede beskrivelser. Stege-Vordinborg Provsti svarer ikke på e-mails. Der er noget galt.
En artikel i Nationalmuseets Arbejdsmark, 1971, viser, at nogen har malet Fanden på væggen: Dødedansen i Jungshoved er nemlig ikke nogen dødedans, men en dans mellem unge mennesker, hvor djævlen danser med. Billedet til venstre er fra 1962, før restaureringen, og er taget fra nævnte artikel.
|
| Jungshoved. |
Billedet til højre er fra bogen "Svøbt i Mår", der handler om gamle folkeviser. Helt til venstre i billedet kan vi se en smule af et vindue. Dette vindue er nyere end maleriet, og man måtte ødelægge en djævel for at gøre plads til vinduet. Resterne af djævelen er kalket over.
Lise Præstgaard Andersen skriver i bogen, at djævelen ikke har horn, men en krone eller maske, og at billedet skal illustrere gamle folkeviser, hvor en ukendt bejler dukker op, forfører den unge kvinde ved at give hende en guldkrone, tager hende væk fra familien og bagefter viser sig at være en djævel, trold, havmand eller noget lignende væmmeligt.

Utroligt nok dukker denne charmerende dansefrise sommetider op i forbindelse med dødedanse (f.eks. i Lademanns leksikon). Lad os bare tage den med - dansefriser er nemlig lige så sjældne som dødedanse.
![]() |
| Dansefrisen i Ørslev, billede fra "Danske Kalkmalerier" bind 3 s. 154-155 (101 KB). |
I Ørslev kirke, tæt på Skælskør, findes denne ganske lille (30 x 120 cm) frise. I forhold til dødedanse er der adskillige forskelle: