Dødedans i Danske Kirker

Nørre Alslev

Nørre Alslev.

Den bedst bevarede danske dødedans findes i Nørre Alslev på Falster. Billedet til venstre er taget fra Lademanns leksikon og viser konge, biskop, adelsmand og bonde med møggreb. Forrest i optoget ser man resterne af en figur med to sorte ben og en trompet i hånden.

Elmelundemesteren har udstyret Døden med meterlange orme og slanger, men bortset fra dem ligner Døden mistænkeligt meget en mand i gult tøj, så det er meget muligt, at dødedansen har været fremført som et skuespil, men det er der ikke noget bevis for.

Egtved

Egtved. Klik på de enkelte billeder.

I Egtved, tæt på Vejle, finder vi Danmarks længste dødedans. Maleriet har været beskyttet bag nogle stolestader siden 1600, hvilket har reddet det fra en "renovering" af kirkerummet, hvor væggene blev hugget til.

Desværre mangler alle danserne deres hoveder, fordi de ragede op over det beskyttende vægpanel. Det gør det noget sværere at identificere dem.

Ved restaureringen valgte man at trække maleriet af væggen, montere det på glasfiberskaller og hænge dem ovenover træpanelerne. Det blev blandt andet gjort, fordi det er meget svært at bevare kalkmalerier i gulvhøjde.

Maleriet måler 10 * 1,5 meter og indeholder 10 levende og 11 døde. Mange af deltagerne er dog meget fragmentariske, så man kun ser et par fødder eller en flig af et ligklæde. Lidt usædvanligt går dansen fra venstre mod højre både hvad angår danseretning og rangorden, således at den mægtigste person, en biskop eller en pave, kommer helt til højre.

Der har næppe nogensinde været nogen tekst. I Nationalmuseets Arbejdsmark, 1971, side 180 kan man læse, at »Frisen er forneden begrænset af et rødbrunt bånd, den øvre begrænsning er gået tabt.«.

Efter dansen kommer en bøn og en smertensmand.

"Nogre gudelige bøner", Gotfred af Ghemen, 1509

Til højre for selve dansen ser man en bøn og en smertensmand.

Selvom maleriet ikke er i perfekt stand, kan man tyde teksten ved at sammenligne med andre bønner som f.eks. Anna Brades bønnebog.(1) Der står også en meget lignende tekst i "Nogre gudelige bøner" fra 1509 (billedet til højre).

Bønnen er god at kende, for »Den der hver dag læser nedenstående bøn og tænker på vor Herre Jesu Christi pine, ham gav pave Innocentius så mange dages aflad som der er sandskorn på havets bund ...«. Teksten er citeret fra Danske Kalkmalerier, bind 7 side 168:

O korssens høielsse	[højde eller oprejsning]
O meneløst blod	["meneløst" = uskyldigt]
O store martirium
O cristi nød
O dibe wnder	[dybe sår]
O blotzens flod	[blodets udstrømning]
O huasse limeslag	[hårde slag med ris]
O beske galle drick
O spitzens stingt	[spydets stik]
O hiartens brist
O døtsens bitterligehet gutz
nade hielp megh til (the)n
ewinde(lig salighedh amen).

Billederne er taget fra Danske Kalkmalerier, bind 6 side 166-167.

Yderligere information:

Fodnoter: (1)

Anna Brades Bønnebog . . .: Håndskrift, Thott 553, Horae canonicae med Bønner og Calendarium. Bogen ender: "Thenne bogh lodh Syster Anna Bradedatter skriffve 1497".