Dette er den latinske og tyske tekst fra verdens ældste dødedans-manuskript, CPG 314.
Teksten er taget fra Der Ursprung der Totentänze af Wilhelm Fehse s. 50-58, bortset fra, at Fehse har glemt to linier af abbeden. Illustrationerne er fra Heidelbergs dødedans, og de enkelte billeder er linkede til den tilsvarende person i denne dans. Der er kun 1 prædikant i Heidelberg.
| Originaltekst | Oversættelse | |
|---|---|---|
| (vide d' h° i albo codice d' qmda artiu a pn'° pict'as) | ||
| Der erst prediger. O vos uiuentes huius mundi sapientes, Cordibus apponite duo verba christi, venite Nec non et ite, per primum ianua vite Justis erit nota, set per aliud quoque porta Inferi monstratur: sic res diuersificatur. Gaudia vel pene sine fine sunt ibi plene. Hinc voce sana vos hortor spernere vana. Tempus namque breue uiuendi, postea ve ue Mors geminata parit, sua nulli uis quoque parcit. Fistula tartarea vos iungit in una chorea, Qua licet inuiti saliunt ut stulti periti. Hec ut pictura docet exemplique figura. Theutunice | Den første prædikant | |
|
O diser welt weyshayt kint, Alle die noch in leben sint, Setzt in wer herz zway wort, Die von cristo sind gehort. Das ain gett her, daz ander gett hin, Durch das erst die frummen hånd gwyn Mit dez himels port, die in geöffnt ist. Das ander die bösen weyst Ab zu der hellischen porten. Also wirt in den worten Gegeben ein söllich vnderschaid: Das ain halb ist gantz fröd beraytt, Anderhalb die peyn ach genczlych, Über al on ende ewiklych. Dar umb ich wch getrewlich rått, Ir tut wch ab vppiger tått. Wann die czeytt ist kurcz an disem leben. Dar nach wird achh vnd wee gegeben Durch den czwyfachen tod, Der vber nymam erbårmd hått. Mit seiner hellischen pfeyffen schreyen Bringt er ewch all an ainen rayen, Dar an die weysen alz die narren Gezwngen in den sprüngen farn; Als des gemäldes figuren Sind sy ain ebenbild zu truren. |
Oh, børn af denne verdens visdom;(1) alle der endnu er i live. Sæt i jeres hjerte to ord, som er hørt fra Kristus: Det ene "kom her" - det andet "gå bort"(2) Gennem det første har de fromme [mennesker] fordel, med Himmelens port, der er åbnet for dem. Det andet viser de onde væk til Helvedes porte. Således bliver i disse ord givet en sådan forskel: Til den ene halvdel er beredt fuldkommen glæde; den anden halvdel, ak, lutter pine over alt, uden ende, for evigt. Derfor råder jeg jer oprigtigt: Afvis unyttige gerninger, for tiden er kort i dette liv. Derefter gives der Ak og Ve, gennem den dobbelte Død,(3) der ikke har barmhjertighed med nogen. Med sin helvedesfløjtes skrig bringer han jer alle i en dans, hvor de vise såvel som dårerne. er tvungne til at fare i dansen. Som disse malede figurer er de et præcist billede at sørge over. | ![]() |
|
Item alius doctor depictus predicando in opposita parte de contemptu mundi. O uos mortales, peruersi mundi sodales, Finem pensate que futura considerate, Qualibus ad primum tempus que requiritur, ymum Pro loco duplatur, ubi finis perpetuatur. Mors horrenda nimis est cunctorum quoque finis. Qualiter aut quando venerit, manet in dubitando. Sic etiam dura noscuntur inde futura Propter ignotum remanendi locum quoque totum. Pendet a factis in isto mundo peractis. Ergo peccare desistete, si properare Ad finem cupitis optatum, nam bene scitis, Quod celum dignis locus est, set fit malis ignis. Theutunicum. | ||
|
O ir tötlichen menschen all, Die der falschen welt wölt wolgefallen, Bedenkt, wye daz ende sey, Vnd merkett, waz künftig ist da py: Zu dem ersten gehört wye vnd wenn, Das letscht ist zwyfaltig benennt, Wå die statt czu pleyben ist. Der tod wch allen das end beweyst. Aber wye oder wenn des todes czeytt Kummen sol, des enwyst ir nit. Es wirt erkant wch allen hertt, Was yederman dar nach ist beschertt Vmb das vnkündig ist die statt, Wa yderman seyn pleyben hått. Das alls wirt an den werken hangen, Die in diser welt sind begangen. Dar vmb solt ir von sünden lån, Wölt ir zu dem end gan, Des ir alle seytt begirlich; Vnd ist dar zu wyssentlych, Das der himel wirt den frummen, In das fuir die bösen kummen. |
Åh alle I dødelige mennesker, der ønsker velbehag i den falske verden. Betænk, hvorledes enden vil være og bemærk hvad der er forestående dermed. For det første er der hvordan og hvornår det sidste er nævnt to gange: hvor blivestedet er.(4) Døden vil vise jer alle enden, men hvordan og hvornår Dødens tid skal komme, det ved I ikke. Det bliver erkendt af jer alle, hårdt, hvad enhver derefter er beskåret: Om at det sted er ukendt, hvor enhver har sin bliven.(5) At alt hænger ved de gerninger, som er begået in denne verden. Derfor skal I lade være med at synde, hvis I vil gå mod enden. Det skal I alle begære, og det er også sikkert, at de fromme kommer i Himmelen; i ilden kommer de onde. | |
| Papa. Sanctus dicebar, nullum viuendo verebar Friuole nunc ducor ad mortem, vane reluctor. Ad idem. | Pave | |
|
Ich was ain hayliger babst genant, Die weyl ich lebt an forcht bekant, Nu wird ich gefürt freuenlych Zu dem tod, ich weer mich vppiklych. |
Jeg blev kaldt en hellig pave. Mens jeg levede, var jeg ikke kendt med frygt. Nu bliver jeg formasteligt ført til Døden. Jeg værger mig forgæves. | ![]() |
| Cesar. Culmen imperii vincendo magnificaui, Morte sum victus, non cesar, non homo dictus. Ad idem. | Kejser | |
|
Ich kund daz reiche in hochen eren Mit streytt vnd fechten wol gemeren, Nu håt der tod vberwnden mich, Das ich pin weder kayser noch menschen gleych. |
Jeg kunne ære riget højt, forøge det med strid og kamp. Nu har Døden overvundet mig, så jeg hverken er som kejser eller menneske. | ![]() |
| Cesarissa. Deliciis vsa viuens vt cesaris vxor, Morte confusa nullis modo gaudiis vtor. Ad idem. | Kejserinde | |
|
Wollust hett meyn stolczer leyb, Do ich lebt alz ains kaysers weyb. Nu håt mich der tod zu schanden bråcht, Daz mir dehain fröd ist mer erdacht. |
Vellyst havde min stolte krop, da jeg levede som en kejsers kone. Nu har Døden ødelagt mig, så ingen glæde længere kan findes til mig. | ![]() |
| Rex. Ut ego rex vrbem, sic rexi non minus orbem. Nunc miser in penis mortis constringor habenis. Ad idem. | Konge | |
|
Ich hån als ain koning geweltiklych Die welt geregyrt als rom das reych; Nun pin ich mit todes panden Verstrikt in seynen handen. |
Jeg har, som en konge, mægtigt regeret verden, som Rom [således også] riget. Nu er jeg med Dødens bånd fanget i hans hænder. | ![]() |
| Cardinalis. Ecclesie gratus fui per papam piliatus; Mortis proteruam nunc stringor adire cateruam. Ad idem. | Kardinal | |
|
Ich was mit babstlicher wal Der hayligen kyrchen kardinal; Nun pyn ich dor zu gezwngen gar, Das ich tancz an des todes schar. |
Jeg var gennem paveligt valg kardinal i den hellige kirke. Nu er jeg fuldstændigt tvunget til det, at jeg danser i de dødes skare. | ![]() |
| Patriarcha. Duplici signatus cruce sum patriarcha vocatus, Et mortis dire cogor consortes adire. Ad idem. | Patriark | |
|
Ich hån das zwyfach crücz getragen Als ain patriarch pey meynen tagen; Nun wyl der tod mich zwingen, Mit seynen gesellen zu springen. |
Jeg har båret det dobbelte kors som en patriark i mine dage. Nu vil Døden tvinge mig til at springe med hans svende. | ![]() |
| Archiepiscopus. Doctrina fultis hoc signum pretuli stultis, Metropolitanus nunc cum vanis ego vanus. Ad idem. | Ærkebiskop | |
|
Ich trug in hocher wirdikaytt Das crücz vor der pfaffhayt, Als ain erczbischof daz tragen sol; Nun gen ich an der toten zal. |
Jeg bar med høj værdighed korset foran præsteskabet, som en ærkebiskop skal bære det. Nu går jeg til de dødes tal. | ![]() |
| Dux. Nobiles eduxi, quorum dux ipse reluxi, Sed nunc vt adeam cogor cum morte coream. Ad idem. | Hertug | |
|
Ich hån die edlen herren fert Als ain herczog geregyrt mit dem schwert; Nun pin ich in fechen claydern glancz Gezwngen an des todes tancz. |
Jeg har ført de adelige herrer regeret som en hertug med sværdet. Nu er jeg i kulørte klæders glans tvunget til denne dødedans. | ![]() |
| Episcopus. Presul egregius venerabar hic quasi dijus; Hew nunc distorti presumunt me dare morti. Ad idem. | Biskop | |
|
Ich pin wirdiklich geeret worden, Die weyl ich lebt in bischofs orden; Nu zyechen mich die vngeschaffen Zu dem tancz als ainen affen. |
Jeg har været værdigt æret, mens jeg levede i biskopsembedet. Nu trækker vanskabningerne mig til Døden som en abe. | ![]() |
| Comes. Nobilis imperii comes in mundo reputatus Morte nunc perii corisantibus associatus. Ad idem. | Greve | |
|
Ich was in der welt genant Ain edler gråf dem reych bekant; Nun pin ich von dem tod gefellet Vnd hie an seynen tancz gestellet. |
Jeg var i verden kaldt en ædel greve - kendt i riget. Nu er jeg fældet af Døden og her placeret i hans dans. | ![]() |
| Abbas. Ut pater arctaui monachos et optime paui, Nunc egomet stringor et mortis regula cingor. Ad idem. | Abbed | |
|
Ich hån vil monnych als ain apt gelert, Streng gezogen vnd wol genertt. Nun wird ich selber hie gezwngen, Mit des todes regel gedrungen. |
Jeg har - som abbed - oplært mange munke, strengt opdraget og vel ernæret.(6) Nu er jeg selv her betvunget og med Dødens regel(7) nødtvungen. | ![]() |
| Miles. Strenuus in armis deduxi gaudia carnis, Contra iura mea ducor in ista corea. Ad idem. | Ridder | |
|
Ich hån als ain strenger rytter gut Der welt gedynt in hochem mut; Nun pin [ich] wyder rytters orden An disen tancz gezwngen worden. |
Jeg har - som en streng ridder - tjent verden godt med ædelt sind. Nu er jeg - imod ridderordenen - blevet tvunget til denne dans. | ![]() |
| Jurista. Non iuuat appello de mortis ultimo bello; Succumbunt iura legesque sub ista figura. Ad idem. | Jurist | |
|
Es hilff dehain appellyren nit Von des todes letzsten streytt. Er vberwindet mit seynem geschlecht Das weltlych vnd das gaystlych recht. |
Der hjælper ingen appelleren fra Dødens sidste strid. Han overvinder med sin slægt den verdslige og den gejstlige ret. | ![]() |
| Canonicus. In choro cantaui melodias quas adamaui; Discrepat iste sonus et mortis fistule tonus. Ad idem. | Domherre | |
|
Ich hon alz ain korherre frey, Gesungen manig lyeblych melody; Des todes pfeiff stett dem nit glych, Sy hot gar sere erschreket mich. |
Jeg har som en fri domherre(8) sunget mange dejlige melodier. Dødens fløjte er ikke ligesom den; den har så såre forskrækket mig. | ![]() |
| Medicus. Curavi multos iuuenes mediocres adultos. Quis modo me curat? Mihi mors contraria iurat. Ad idem. | Læge | |
|
Ich hån mit meynem harn schawen Gesund gemacht mann vnd fråen. Wer wyl mich nun machen gesund? Ich pin zu tode wnt. |
Jeg har med min urin-skuen(9) gjort mænd og kvinder sunde. Hvem vil nu gøre mig sund? Jeg er syg til døden. | ![]() |
| Nobilis. Armis consortes in uita terrui fortes; Nunc mortis terror me terret, ultimus error. Ad idem. | Adelsmand | |
|
Ich hon manchen man erschrekt, Der wol mit harnasch was bedekt; Nun erschrekt mich hie der tod Vnd pringt mich in die jungst not. |
Jeg har forskrækket mange mænd, der var godt dækket med harnisk. Nu forskrækker Døden mig her og bringer mig i yderste nød. | ![]() |
| Nobilissa. Plaudere deberem, si ludicra vite viderem, Fistula me fallit mortis, que dissona psallit. Ad idem. | Adelsdame | |
|
Ich solt treyben juchtzens vil, Sech ich vor mir der fröden spyl. Des todes pfeyff mich betrügt; Disß tancz gesank hie fälschlychen luigt. |
Jeg burde juble meget, [når] jeg ser for mig det glade spil. Dødens fløjte narrer mig; denne dansesang, der lyver falskeligt. | ![]() |
| Mercator seu civis. Viuere speraui thesauros elaboraui, Munera mors spernit, ab amicis me que secernit. Ad idem. | Købmand | |
|
Ich hett mich zu leben versorget wol, Das kysten vnd kasten wåren vol. Nu håt dem tod meyn gåb verschmåcht Vnd mich vmb leyb vnd gut bråcht. |
I livet havde jeg sørget godt for, at skrinet og [penge]kassen var fulde. Nu har Døden forsmået min gave og skilt mig fra liv og gods. | ![]() |
| Monialis. In claustro grata seruiui cristo velata. Quit valet orare, me mors iubet hic corisare. Ad idem. | Nonne | |
|
Ich han in dem closter meyn Got gedynet alz ain geweyltes nünlein Was hilfft mich nun meyn beeten Ich musß des todes rayen treten. |
Jeg har i mit kloster tjent Gud som en lille tilsløret nonne. Hvad hjælper mig nu min beden? Jeg må træde ind i de dødes dans. | ![]() |
| Mendicus. Pavper mendicus viuenti turpis amicus, Morti carus erit, illum cum diuite querit. Ad idem. | Tigger | |
|
Ain armer geyler hie in leben Zu ainem frwnd ist nymant eben; Aber der tod wyl seyn frwnd seyn, Er nimpt in mit dem reychen hin. |
En stakkels tigger her i livet; ingen er en ven, men Døden vil være hans ven. Han tager ham væk [sammen] med de rige. | ![]() |
| Cocus. Fercula condita quamuis in mundo paraui, Raptus a uita mortem minime superaui. Ad idem. | Kok | |
|
Ich han erlärt vil pfeffer sek Vnd gemacht daz süsß geschläk, Vnd kund des köstlins doch nit finden, Dar mit ich den tod mocht vberwinden. |
Jeg har tømt mange pebersække og lavet søde lækkerier, og kan alligevel ikke finde lækkerbiskner, hvormed jeg kunne overvinde Døden. | ![]() |
| Rusticus. Hic in sudore vixi magnoque labore; Non minus a morte fugio contraria sorte. Ad idem. | Bonde | |
|
Ich han gehept vil arbaytt grosß; Der schwaysß mir durch die hwt flosß. Noch wolt ich gern dem tod empflychen, So hån ich des glücks nit hie. |
Jeg har haft meget [og] tungt arbejde, sveden flød mig gennem huden. Alligevel ville jeg gerne flygte fra Døden; det har jeg ikke held med her. | ![]() |
| Puer in cunabulo. O cara mater, me vir a te trahit ater, Debeo saltare, qui nunquam sciui meare. Ad idem. | Barn i vugge | |
|
O we lybe muter meyn, Ain schwarczer man zeucht mich do hin. Wye wyltu mich also verlån? Musß ich tanczen vnd kan nit gån! |
Åh ve, min kære moder en sort mand trækker mig bort. Hvordan kan du sådan forlade mig? Nu skal jeg danse og kan endnu ikke gå. | ![]() |
| Mater. O filij que te volui liberare, Morte preuenta saliendo sumque retenta. Ad idem. | Moder | |
|
O kint, ich wolt dich haben erlost; So ist enpfallen mir der trost. Der tod hat das für komen Vnd mich mit dir genomen. |
Åh barn, jeg ville have frelst dig; Sådan har jeg mistet trøsten. Døden er kommet mig i forkøbet og har taget mig sammen med dig. | ![]() |
Fodnoter: (1) (2) (3) (4) (5) (6) (7) (8) (9)
Hentydningen er tydeligere i den latinske tekst: »huius mundi sapientes« — de samme tre ord, der afslutter 1 Korintherne 1,20 i Vulgata: »Ubi sapiens? ubi scriba? ubi conquisitor hujus sæculi? Nonne stultam fecit Deus sapientiam hujus mundi?«
Dødedansene i Lübeck, Paris og London startede også med en hentydning til visdom og evigt liv.
I næste linie bliver Den Dobbelte Død personificeret.
Ordene forveksles gerne i daglig tysk brug i udtrykket ""bleibende Statt/Stadt/Stätte", og derfor kan den tyske oversætter med "statt czu pleyben" let hentyde til Hebræerne 13,14 »thi her have vi ikke en blivende Stad, men vi søge den kommende«, som på tysk lyder: »Denn wir haben hie keine bleibende Statt, sondern die zukünftige suchen wir«.
Bemærk, at denne hentydning ikke findes i den latinske tekst, hvor "locum" (d.v.s. sted) vanskeligt kan forveksles med "civitatem" (d.v.s. by) i Vulgata bibeloversættelsen.
|
| Læge med urinprøve fra dødedansen i Lübeck. |