Hermann (Hermen) Bote (ca. 1450 - ca. 1520) var en flittig forfatter og krønikeskriver. Hans "verdenskronik" findes kun som manuskript, men til gengæld i to eksemplarer. Den nyeste af disse to udgaver sluttede ifølge registeret oprindeligt med otte tilføjelser.
En af disse "Anhänge" er en dødedans: »Endes des mynschen he sy hoge syt eddele vnd vneddde de mod alle in den dans der doden«. Allerede denne overskrift minder om Des Dodes Dantz fra 1487: "He sy hoch efte syd arm efte rike" (linje 910) og "Van den hogen vnde syden ock van gheystliken vnde wertliken" (linje 1554).
Store dele af dette appendiks er desværre forsvundet i vore dage. Der eksisterer kun 8 blade, der er indbundet i forkert rækkefølge. Det ser heller ikke ud til, at registeret nævner de 8 kapitler i den rækkefølge, som de havde dengang, hvor manuskriptet stadig var intakt. Den første eksisterende side af dødedansen (billedet længere nede) starter med kardinal, konge, biskop og hertug. I alt er der 26 deltagere, og rækkefølgen såvel som teksten minder om Des dodes dantz fra 1489.
Dansen afviger fra de fleste andre danse, ved at der ikke er nogen dialog; det er kun Døden, der taler, og teksten er urimet prosa. Til gengæld betones danse-elementet igen og igen, og selvom teksterne er korte, hentyder næsten hvert eneste vers til dansen. Tag de fire første i billedet længere nede: »du most hir mydde anden dans«, »tret mydde an mynnen dans«, »du most myde dansen« og »DAnse vort«.
Efter de 26 deltagere kommer den eneste illustration, nemlig af Døden med en le (billedet til højre) og denne tekst med rødt blæk: »O Mynsche dencke wur du bist her gekomen <bist> vnd wat du nu bist vnd wat du werden schast in korter tyt«. Dette er næsten ordret det samme som i Des dodes dantz på forsiden og i slutningen af kapitel 66: »O mynsche dencke wor du bist her ghekomen vnde wattu nu byst. unde wat du schalt werden in korter vryst«. Forskellen er især, at Bote har konverteret digt til prosa, så i stedet for at rime "byst" med "vryst", skriver han "tyt".
Bagerst i dansen tilføjer Bote en jøde og en hedning, ligesom i Basel og Bern. Jøden skal dømmes sammen med "alle dem, der driver åger sammen med denne jøde" (der var ingen ågerkarle i Des dodes dantz). Holdningen til hedningen er mildere: Selvom han "er en hedning, og ikke kender Gud, og ikke er døbt, og ikke er blevet oplært af præsterne i den hellige kirke", kan han alligevel håbe på dommerens (Guds) barmhjertighed.
Holdningen til (tjeneste)pigen og drengen er ligeledes negativ: »du denstmaget, […] Hastu dyne hussfruwen nicht bestolen […]« — "du tjenestepige […] hvis du ikke har bestjålet din husfrue […]".
Teksten blev transskriberet af Conrad Borchling i 1902 (se eksternt link), men forbløffende nok overså han en usædvanlig detalje: Det første bogstav i hvert af versene (det store bogstav) følger alfabetet. For at tage de fire første (billedet til venstre):
Kardinal: | Alle dyne insage, her kardenal, […] |
Konge: | Bystu eyn konigk hoch geboren […] |
Biskop: | Cum her du leue bischop, […] |
Hertug: | DAnse vort, du gude hertoge, […] |
Alfabetet er det plattyske, hvor I=J og U=V, og det følges indtil jomfruen i det 21. vers: »Wes to frede du schone Juncfruwe«. Derefter har det åbenbart været svært at finde ord, der starter med X, Y og Z, så de sidste 5 vers starter med tilfældige bogstaver: I, T, D, O og K.
Dette blev først opdaget af Peter Honegger i 1975 (se eksternt link), og det viser, at Bote selv har digtet denne dans, og at det altså ikke bare er en afskrift. Bote lavede nemlig også akrostika i andre af sine bøger: De 21 kapitler i "De koker" ("pilekoggeret") starter ligesom dødedansen med bogstaverne A-W, mens kapitlerne i "Dat Boek van veleme Rade" ("bogen om mange hjul") starter med bogstaverne HERMEN BOTE.
Honegger havde kort forinden opdaget et andet akrostikon i den legendariske Till Eulenspiegel: I de tidligste udgaver af bogen startede de 6 sidste kapitler (dvs. inden Tills gravsten) med bogstaverne: "ERMAN B". Honeggers opdagelse er med til, at der i dag er relativt stor enighed om, at Bote er forfatter til Eulenspiegel.(1)
Honegger og senere forskere overser, at akrostikonet fortæller os to ting mere:
Siden Borchling er man gået ud fra, at starten af dansen mangler, fordi den starter med kardinalen, mens Des dodes dantz starter med pave, kejser og kejserinde.(2)
Men eftersom kardinalens vers starter med "A", »Alle dyne insage«, må han være den første i dansen. Det udelukker selvfølgelig ikke, at der engang har været en indledning, som nu er gået tabt.
Ordene til bonden skal starte med Q.
Derfor har jeg tilladt mig at rette Borchlings transskription fra »O wele und wrake« til »Qwele und wrake« (pine og straf).
Teksten blev transskriberet af Conrad Borchling, der har tilføjet tegnsætning (se eksternt link). Ordet "etc." optræder et par gange skrevet med et svagere blæk.
Borchlings fodnoter er markeret med grønt. Mus over for at se detaljer.
1. Kardenal.
De doet: Alle dyne insage, her kardenal, enhelpet dy nicht, du most hir
mydde anden dans. Bystu rechtuerdich gewesen alse dyn stad schal syn so de
hiligen appostelen weren, so dorff dy nicht gruwen vor dem richter.
2. Konigk.
De doet: Bystu eyn konigk hoch geboren, so tret mydde an mynnen dans
vnd dar bistu nicht to eddele to geboren. Wur sunt de anderen konigk
gebleuen myt dem dede erste konigk was alse Nemrot?(3) Hestu de kronen myt
eren dragen, so hestu de kronen van dem richter.
3. Bisschop.
De doet: Cum her du leue bischop, du most myde dansen. Hastu dyn
stichte wol reygeret myt eyner korekappen, an penser vnd hernesch, so ma[ch]stu
gar otmodigen myt dynem bischopbate vor den richter ghan.
4. Hertogen.
De doet: DAnse vort, du gude hertoge, dat swert dy beuolen is, dat wel
dy snyden vor dem richter dorch dyne sele vnd liff. Hestu weddeuen vnd weysen
vnd dyne herstrate beschermet, des kumestu nu to vunde.
5. Abbet.
De doet: Eya gude her abbet, du most mydde dansen den reygen des
bitteren dodes, alse dyn vorvaderen, de hiligen bichtiger, hebben gedan, de den
orden hebben gefunderet. Hastu dat so geholden, so gha.
6. Cruceheren.
De doet: Frunt tret her myt dynem cruce, her hogemeystere vth Prusszen
edder van Rodijs. Hestu wol gefochten so dyn orde vth wyset vmme des cristen
louen willen, so is dat cruce dy eyn guth teken vor dem strengen ryke des
richters.
7. Monick.
De doet: Gude broder monnick, du most mede anden dans, du sist wat du
sist van clede, swart wit grauw blau. Hestu dat geyslike cleyt also gedragen
alse yt dy gemaket is, so gha froliken vor den richter.
8. Grauen.
De doet: Hyr anden dans, du graue vnd banrehere, dyn wapen hilppet hir
nicht to, ick wil myt dy striden dat du in de dupe most vorroten inder erde.
Kan dyn hernesch denne dy to hulpe komen vor deme gestrengen richte, des
warstu enwar.
9. Canoneken.
De doet: Ik segge dy vorwar, kum du her myt dyner bessen an mynnen
dans, de vetten prouen helppet nicht. Hestu de nicht vnnuttliken vortert myt
quaserie vnkuscheyt, o so magstu den richter so froliken anseyn vnd myt frauden
to ome gan.
10. Riddere.
De doet: KOne riddere, vechte nu myt dynem swerde, ik wil dy bringen
anden dans. Du bist to ridder slagen; hastu dat wol gevoret, des wultu to
vunde komen, dat de rychter nicht to dode sla myt deme blodigen swerde.
11. Papen.
De doet: LAngk her dyne hant, her domyne du gude pape, vnd danse
mede, yt wel so wesen. Hest du dyne tide vnd myssen geholden na deme
alse dy be uolen is, so decke vp vnd wyse dyne platten dem strengen richter
myt eren.
12. Borgermester.
De doet: MY duncket dat du eyn borgemester bist, so volghe vnd tret
anden dans. Hestu dat gemeyne guth wol vorestan vnd gerichtet noch na
gunste na gyft vnd gaue, so gha myt frygen herten vor den richter, bistu
ane sunde.
13. Clucener.
De doet: Nycht leue clusener, du most anden reygen alse de leue hilige
man Paulus Antonies Jheronymus Eusebeus, der ensedeler mere. Hastu oren
reggelen gevolget, so geyst du gerne vor den richter.
14. Borger.
De doet: O Du borger vth der stad, kum vnd danse dussen reygen mede,
alse mennigh huswerd hest gedan. Hastu nu behorsam gewesen vnd dyn brot
gegetten in swete, so magstu vor den richter ghan mit groter werdicheyt.
15. Nunne.
De doet: Plichtich bistu nunne andussen dans, ga her myt den wercken
vnd dogeden de du indem closter hest gebat. Ane den twyuelden hat de leyder
vnder juck nunnen is, so sunt gy alse liggliken wolrukende krude vor deme
richter.
16. Bure.
De doet: Qwele und wrake, du bur, du most hir anden dans. Hastu
vnderdanigh gewesen vnd gegeuen dynen rechten tynsz vnd teghen, neymet
affgeegget edder geploget, so gha vor den richter myt otmodicheyt etc.
17. Begyne.
De doet: REke her dyne hant, du gude begyneke, vnd danse vort vnd
tockere nicht. Hastu dy[n] cleyt an sunde vnd schanden dragen vnde dyne
weddeuenstade so geholden in eren, so ga vor den richter demodigen.
18. Ruther.
De doet: Spring her, du haueruter myt dynem perde, dyn rossgut mach
dy nicht helpen noch vordem dode ock vor dem richter. Schastu nu wedder
geuen dyn rossgut vnd is vordobhelt vnd vortert, o wu drouegen geystu vor
den richter.
19. Fruwe.
De doet: TO dussem danse most du fruwesname ock. Hastu dy[n] echteleuent
geholden, dyne kindere vpgetoghen in eren vnd dogeden, dynnem huswerde
so gedenet alse du dat gerne nemest, so gha vor den richter in frolicheyt.
20. Jodde.
De doet: UOlge du hunt dynes leuendes, du snode jodde, an dussen dans
vnd alle dejenne de myt deme jodden wokerie driuen. Dyn vngeloue vnd wokerie
wel de richter wisen inde affgrunde, wu drouegen wultu den richter anseyn.
21. Juncfruwe.
De doet: Wes to frede du schone Juncfruwe vnd danse vort, du weyst
doch vele to dansen. Hestu dyne otmodicheyt gewandelt in houerderie to
dansen to spele, so bist du sorualdich vor dem richter.
22. Jungelin.
De doet: Jungelin du bist schone vnd suuerlick, du most mydde andussen
dans. Hestu vader vnd moder geerd, behorsam gewesen vnd din leuent nicht
geendet myt dobbelen drincken vnd quaserie, so gha frolicken vor den richter stan.
23. Maget.
De doet: Tret hir an, du denstmaget, to dussem dansen bist du geboren.
Hastu dyne hussfruwen nicht bestolen, nicht to spilde wat gebracht dat tobroken
edder vorloren wart vnd nicht vnhouesch gewesen in worden vnd in wercken, so
ga fry vor den rychter.
24. Knecht.
De doet: Du denstknecht, gha her vnd danse mede. Hastu dynem heren
myt truwen denet alse eyn from knecht synem heren denen schal, so gha myt
frolichheyt vor den richter.
25. Heyden.
De doet: O Du heyden du vmbekanden mynschen, du most mydde andussen
dans. Wal bistu eyn heyden vnd kenst gode nicht vnd bist nicht gedofft vnd
nicht belerd dorch de prester der hiligen kercken, hir so magstu vorden richter
gan vppe syne barmherticheyt.
26. Dat kint.
De doet: Kum her du kyndeken myt dyner wegen vnd danse myde dussen
reygen. O welck eyn leyslick dot: ane twyuele eyn kint dat gedofft is vnd
sterfft jungk, dat is eyn engele vor deme richter godes.
O Mynsche dencke wur du bist her gekomen <bist> vnd wat du nu
bist vnd wat du werden schast in korter tyt.
De doet: Hyr an hir an jungk vnd olt, arme vnd rike, eddele vnd vnedele,
alle de vnder dussen vorbeschreuen staten beseten syn se [moten] myt one komen an
dussen dans. Gy hebbet gesmecket de drangk des bitteren dodes de juck Adam
geeruet hefft indem paredise. Weset dar inne bereydet vnd alle stunde vnd
ogenblicke bin ick by ju vnd wettet nicht, wanner dat ick ju wil drepen. Ick
kome sliken also eyn deyff, dencket nicht dat gy morgen tide noch hebben etc.
Eyn islick mynsche alse hir beuoren inden dans getoge[n] wart, de
kurre dar nicht wedder, men he wese dar inne duldich vnd beter sick in synem
state vnd in synem leuende, dat is de wille godes, vnd lere to tiden steruen.
Doch wa wol wen eyn mynsche alle tijt vppe den bitteren dôt dechte, so were
he nummer frolick. Dar vmme is hir nicht nutters to, men dat me wol do vnd
wese frolick, so dorff he nicht myt angeste leuen, wente vns nale de jungeste
dach, dat de almechtige got wert komen inden wolcken vnd wel richten ouer
de leuendigen vnd ock de doden. etc. etc.
Her stopper Borchling sin transskription og fortæller, at teksten "gradvist" går over til de 15 tegn før Dommedag.
Registeret lovede, at der ville komme et kapitel med Guds strenge domstol og de 15 tegn, der skal ske før dommedag: »Dat strenge richte godes vnd de XV teken dede scheyn schullen to dem jungesten dage«, og det er ganske rigtigt svært at se, hvornår det ene kapitel slutter, og det andet begynder.
Det næste afsnit (9 tæt beskrevne linjer) handler om Skt. Hieronymus, der gruede, sitrede og bævede for Dommedag, og skrev: "Jeg spiser, jeg drikker, jeg sover, jeg er vågen, jeg læser, jeg skriver, konstant synes jeg, at jeg hører dommerens basuner". Teksten handler om Guds strenge domstol, men ordene er tydeligvis taget fra kapitel 65 i Des Dodes Dantz, nærmere betegnet linje 1567-1576.
Næste afsnit (18 linjer), der handler om, at Hieronymus ønskede at dø, at mennesket er som en blomst, der visner, og at vi kommer til verden nøgne og fattige, og forlader den igen i jammer og sorg, inddrager meget af resten af kapitel 65.
Først herefter kommer de 15 tegn før dommedag. Men det er en anden historie.
De otte "Anhänge" — og dermed hele håndskriftet — slutter med at citere Sirachs Bog 41,1: »O mors, quam amara est memoria tua homini pacem habenti in substanciis suis ecclesiastici XLI«. Dette er præcis samme afslutning som i Des dodes dantz.
Fodnoter: (1) (2) (3)
Honegger mente også at kunne finde et helt alfabet i resten af bogen om Till Eulenspiegel, men dette er mere omstridt, for det kræver, at man omplacerer kapitlerne mere kronologisk og i mange tilfælde erstatter ordene med andre plattyske ord med samme betydning, eller at man ændrer stavemåden.
Kritikere har påpeget, at hvis man brugte samme princip med kronologisk omplacering på de sidste 6 kapitler, ville "ERMAN B" forsvinde, for disse 6 kapitler kommer heller ikke i "rigtig" rækkefølge".
Borchling, side 26:
Die Anreden des Todes an den Papst, den Kaiser und die Kaiserin (?) und wahrscheinlich auch eine einleitende Ansprache des Todes sind mit Sicherheit für die Vorlage unserer Hs. zu erschliessen.
[…] No. 1 - 3 des Druckes sind in der Hs. verloren gegangen.
(Se eksternt link)
Brigitte Schulte, side 242:
Der Totentanz setzt, wahrscheinlich weil die vorangehenden Blätter der Weltchronik verloren gegangen
sind, mit der Figur des Kardinals ein.
(Se eksternt link)
Ellen Breede:
Durch Beschädigung der Blätter ist der Anfang des Totentanzes
verloren gegangen; die Reihe der erhaltenen Figuren sieht folgender-
massen aus: Kardinal, König, Bischof, […]
(Studien zu den lateinischen und deutschsprachlichen Totentanztexten, side 166)
Ifølge Bibelen var Nimrod den første konge:
"Kush fik sønnen Nimrod. Han var den første, der blev hersker på jorden," (1 Mosebog 10,8)