Bleibach, Jomfruen

Jomfruen

Døden til jomfruen
Zuer Jungfrau. Du wilst jetz gewiss gehen zue dem tantz, das du so butzt, hast auff ein krantz,(1) mit dir will gehen, nimb mich nur an, gar woll mit dir ich tantzen kan.	Til Jomfruen. Du vil sikkert gerne gå til dans nu, når du er sådan klædt og bærer en krans.(1) Jeg vil gå med dig, tag bare fat i mig; Jeg kan sagtens danse med dig.
Jomfruen
Antwort. Du hast für wahr eine wüste Gestalt; Mit Dir zu gehen, mir nicht gefallt. Und auf dem Kopf zu haben den Kranz, Schückt sich nicht mit Dir zu gehen zum Tanz.	Svar. Du har i sandhed en frygtelig skikkelse; Jeg kan ikke lide at gå med dig og at have kransen på hovedet, Det passer sig ikke, at jeg går med dig til dansen.

Fodnoter: (1)

krantz . . .: All den snak om jomfruens krans kan være en hentydning til en skik i Middelalderen med, at jomfruer blev begravet med en blomsterkrans på hovedet som et symbol på deres uberørthed (uanset deres alder) - senere var det kun unge piger, der blev kransede.

Shakespeare introducerede ordet på engelsk: "Yet here she is allow'd her virgin crants, her maiden strewments...".

Nonnen i Des Dodes Dantz, Dodendantz og Den Gamle Danske Dødedans havde håbet på en sådan jomfru-krantz: »Ieg haffde mig actid en Jomffru krantz nu maa ieg hæden i døden dantz«