Bleibach, Daglejeren

    Zuem Taglehner.

Das ich hab dein hueth, kratzest im haar,
die sichel, pflegel, dein handtwerckh war,
darmit hast gewunnen ser wenig gelt,
darumb wirst veracht auff diser Welt.

    Til Daglejeren.

Du klør dig i håret, fordi jeg har din hat.
Seglen, plejlen, var dit håndværk;
Du har vundet meget få penge derved,
Derfor vil du blive foragtet i denne verden.

    Antwort.

Wenn ich schon nicht kann gewinnen viel Geld,
Zu leben mir doch noch länger gefällt.
Die Noth will gern ich nicht mehr klagen;
Thu' mir das Leben nur nicht absagen.

    Svar.

Selvom jeg ikke kan vinde mange penge,
vil jeg godt leve længere.
Jeg stopper gerne med at klage over nøden;
Tag bare ikke livet fra mig.