Bleibach, Lægen

Lægen

Døden til lægen
Zuem Doctor. Den leüthen thuest das wasser b'schauen, ist einer kranckh auff dich thuet bauen, Du werdest im helffen umb den lohn, Hilff dan dir jetz selbst darvon.	Til Lægen. Du beskuer folks vand: Hvis nogen er syg, stoler han på dig, du vil hjælpe ham mod betaling. Så hjælp nu dig selv fra det.
Lægen
Antwort. Wenn ich würd' die ganz' Apothek ausfreßen, So würdest Du mich doch nicht vergeßen, Ich kenn Dich schon mit Deinen Listen, Muß mit Dir gehen, ach, will mich rüsten.	Svar. Om jeg så åd hele apoteket op, så ville du alligevel ikke glemme mig, Jeg kender dig allerede med dine rænker. Jeg må gå med dig, ak, jeg vil forberede mig.

Lægen i København.

Holbein's dødedans, lægen.

Lægen "beskuer folks vand" — dvs. han inspicerer farven på urinprøver.

Den lærde doktor er et fast offer i dødedansene. Han har tjent fedt på at glo på urinprøver fra sine døende patienter, men når det kommer til stykket, kan han ikke engang kurere sig selv.

I Den Gamle Danske Dædedans får man indtrykket af, at det er hans egen urin, der frustrerer ham: »det vand ieg haffuer i dette glas / Er bode grønt røt oc blacket / det betegner mit liff vil bliffue stacket«.

Holbein lader Døden levere uringlasset til lægen som en slags udfordring, og den ide har mange kunstnere brugt siden da. Også her i Bleibach.

I de ældre dødedanse regnes lægen som gejstlig, fordi han har studeret, men dansen i Bleibach er relativt ny (fra 1723), og her danser lægen sammen med andre af byens borgere.