Bleibach, Abbeden

Abbeden

Døden til abbeden
Zuem Abt. Auff meinem kopff dein inffel hab, und auff dem Rückhen trag den stab, dein stundt ist aus, du muest darvon, bey der kutten hab dich schon.	Til Abbeden. På mit hoved har jeg din bispehue og bærer staven på min ryg. Din time er gået, du må herfra, Jeg har fat i dig ved kutten.
Abbeden
Antwort Bei der Kutten hast mich erwischt, Keine Gnad' bei Dir zu finden ist. Gut und Geld siehst Du nicht an, Zum Tanz willst Du mich jetz fahn?	Svar. Du har fanget mig ved kutten, Der er ingen nåde at finde hos dig. Du ser hverken på ejendom eller penge, Vil du tage mig med til dansen nu?

Basel, Abbed (Merian)

Basel, Abbed (Büchel)

Noget af dialogen er taget fra Basel, hvor Døden siger, at han i færd med at trække huen af abbeden, og om lidt stjæler hans stav: »HErr Apt ich zieh euch die Yfflen ab, / Deßhalb nutzt euch nicht mehr der Stab«:

Det pudsige (i Basel) er, at hvis man skal stole på Merians kobberstik, havde Døden allerede stjålet abbedens hue, mens Büchels akvareller viser, at det endnu ikke er sket.