Døden fra Bleibach

"Lyden af min trompet bringer glæde eller elendighed for evigt"

Dansen slutter med en
"pergamentrulle".

Dansen i Bleibach er en af de få tilbageblevne monumentale dødedanse. De 34 scener og teksterne er stadig fuldt bevaret.

De 33 dansepar er fordelt på de fire vægge i det lille kapel / benhus. Ovenover danserne er et seksmands dødninge-orkester.

Dansen starter på den sydlige væg, og lidt usædvanligt er den første danser barnet, der ellers plejer at afslutte dødedansene.

Derefter kommer fem gejstlige mænd, fra pave til præst; De følges af ikke mindre end 19 verdslige mænd fra kejser til gammel mand. Til sidst kommer kvinderne, som der er otte af — heriblandt den usædvanlige deltager: pilgrimmen.

Efter den sidste danser — for enden af østvæggen — er malet en slags pergamentrulle med en tekst, som man så kan fortolke som afslutning eller indledning:

Kombt Ihr Menschen Jung und Alt,
beschauen den tantz, wie er abgemahlt
und solchen thuen nur woll betrachten
wie wenig das Zeitlich ist zu achten.
o Mensch lass gehen dein Hoffarth
alle stundt der tott auff dich warth.
kein Mensch kan ihm ja nit entgehen,
wie dü vor augen thuest jetzt sehen,
gedenckhe offt nur an das sterben,
so wirst ein selig End Erwerben,
und schreib an deines Hertzens Thür,
Heith an mir, morgen an Dir.

anno 1723

Kom, I mennesker, unge og gamle,
Se på dansen, som den bliver malet.
og betragt blot nøje,
hvor lidt det verdslige bør agtes.
Oh menneske, lad din stolthed fare!
Døden venter på dig hver time!
Intet menneske kan undslippe ham,
som du nu ser for dine øjne.
Tænk blot ofte på at dø,
så opnår du en lykkelig slutning.
Og skriv på dit hjertes dør:
I dag for mig; i morgen for dig.

anno 1723

Anno 1723

Denne indledende (eller afsluttende) formaning ender med: »Anno 1723«. Dette passer fint med, at kapellet/benhuset blev opført i 1720, da kirkegården manglede plads til nye kunder og derfor manglede et sted at opbevare de gamle knogler.

Bygherren var præstevikar Johann Martin Schill, der var sjælesørger i Bleibach fra 1715 til 1728, og det kan næsten kun have været ham, der var opdragshaver til maleriet. Maleren formodes at være Johann Jakob Winter (1663-1746), der samme år malede en scene med et dødsleje på sydvæggen i kapellet.

Dansen er altså næsten 300 år yngre end de middelalderlige danse i Paris, London, Lübeck og Tallinn, Berlin, Basel og Bern, og det kan man blandt andet se, ved at her længe efter Reformationen er antallet af gejstlige deltagere kraftigt reduceret, så der kun er fem.

Populær anatomi anno 1526

Populær anatomi anno 1650

Man kan også se maleriets unge alder på selve billederne. Dette gælder ikke kun de mere moderne klædedragter, men også Døden selv.

I middelalderens dødedanse var Døden og hans hjælpere afbildet som muskelløse mumier, og kunstnere dengang havde et forbløffende ringe kendskab til grundlæggende anatomi. Se bare, hvordan Holbein gengiver Døden med en dobbelt overarmsknogle (billedet til venstre), og hvordan Hollar tegner Døden med to lårbensknogler (til højre).

I Bleibach er dødningerne derimod tegnet som anatomisk korrekte skeletter.

Menneske-versene

Dansen i Bleibach.
Replikkerne står over danserne.

Dødens replik til hver danser er skrevet ovenover de enkelte scener (billedet til venstre). Normalt ville Dødens ofre få lov til at svare, så der opstod en dialog, men det sker ikke i Bleibach. Dette kan naturligvis skyldes pladsmangel på grund af de fem vinduer og døren.

Alligevel findes der nogle svar-vers. Disse har aldrig været en del af maleriet, og man har ment i århundreder, at de er en senere tilføjelse,

Derimod skriver Hermann Trenkle (se eksternt link), at den nyeste forskning har vist, det var den samme forfatter, der har skrevet samtlige tekster: indledningen, Dødens opfordringer og menneskernes svar. Dette skulle fremgå af en bedebog med titlen "Zu Ehren der Muttergottes v. Hörnleberg" udgivet af præsten i Bleibach, Wilhelm Störk, i 1884. Åbenbart var digteren en østrigsk adelsmand ved navn von Scherer, der på denne tid arbejdede i Bleibach som lærer.

Men uanset hvad Pastor Störk har skrevet eller ikke har skrevet i 1884, virker menneske-versene stadig meget sekundære. Dødens replikker er i høj grad inspireret af dansen i Basel, hvorimod menneskenes svar mest ser ud til at være inspirerede af Dødens replikker.

Et grelt eksempel ser vi med paven. Dødens bemærkninger om "tredobbelt krone" og "dobbelt kors" har forfatteren fundet hos paven i Basel, ligesom den generelle idé med, at Døden river hovedbeklædningen af sine ofre. Pavens svar er derimod stort set bare en gentagelse af Dødens ord, hvor paven har byttet om på "du" og "jeg".

Døden til paven	Svar
Ich ziehe dir ab die dreyfach Cron, das zweyfach Creütz das hab ich schon, Zuem tantz geh mit mir jetz geschwind, du must auch tantzen wie das Kindt.	Daß Du mir abziehst die dreifach Kron', Sehr Lang hab' ich gewartet drauf schon. Mit zum Tantz gehen möcht' ich geschwind, Wenn ich nur auch tantzen könnt wie das Kind.

Lad dansen
starte

Ressourcer og Eksterne links

Der Totentanz in der Beinhauskapelle in Bleibach. Af Hermann Trenkle
Breisgauer Sonntagsblatt, 11 november 1934
Bleibacher Totentanz (Tysk Wikipedia)
Der Totentanz im alemannischen Sprachraum af Hans Georg Wehrens, 2012, side 234-239.
Der Bleibacher Totentanz af Wilhelm Fladt i "Mein Heimatland - Badische Blätter für Volkskunde […]", 1932, s. 269-283,
Billederne er fra Wikipedia, © Jörgens.Mi/Wikipedia.
Teksterne på denne side er skabt ved at sammenligne de forskellige kilder — især maleriet selv. Teksten som den præsenteres her, skulle gerne være præcis som på maleriet bortset fra u/v og i/j.
Menneskenes svar er kun tilgængelige i to af kilderne (Sonntagsblatt og Heimatland). Disse er heldigvis rimeligt ens bortset fra stavningen, men da jeg ikke kan sammenligne dem med maleriet (hvor disse vers jo ikke er med), bruger jeg hovedsageligt Breisgauer Sonntagsblatt.

Orkester

Barn

Pave

Kardinal

Biskop

Abbed

Præst

Kejser

Konge

Hertug

Adelsmand

Borgmester

Advokat

Læge

Rig mand

Købmand

Borger

Ung mand

Soldat

Kræmmer

Kok

Bonde

Daglejer

Troubadour

Blind mand

Gammel mand

Jomfru

Kejserinde

Abbedisse

Adelskvinde

Byboer

Bondekone

Pilgrim

Gammel kvinde